Vi går tæt på mennesker, virksomheder og fællesskaber i Køge og omegn og giver dig de ægte, positive og nærværende fortællinger. Køge.tv & podcast er et lokalt, redaktionelt medie, der er skabt med udgangspunkt i dokumenteret medieadfærd og aktuel medieforskning. Mediet bygger på den erkendelse, at mennesker i dag ikke opsøger indhold ét sted, men dér hvor de allerede er. Derfor arbejder Køge.tv &
podcast konsekvent som et multiplatform-medie og distribuerer indhold som tv, video og podcast i ét samlet medieunivers. Indholdet produceres som professionelle tv-formater og videopodcasts, der både kan ses og høres. Alle produktioner distribueres på tværs af platforme, herunder kabel- og digital-tv (via youSee tv), sociale medier, website og podcasttjenester. På den måde sikres maksimal lokal synlighed og genkendelse på tværs af både visuelle og auditive medievaner. Køge.tv & podcast sendes via youSee kabel- og digital-tv til knap 60.000 husstande i Køge og de omkringliggende kommuner. Derudover har mediet over 10.000 følgere på Facebook og når hver måned over en halv million visninger alene på Facebook. Indholdet deles og ses også uden for kommunegrænsen via tv og digitale platforme. Mediet udkommer fast med minimum to nye produktioner hver uge og har gjort det kontinuerligt i mere end to år. Den faste udgivelsesrytme er et centralt element i Køge.tv & podcasts redaktionelle struktur og er med til at skabe stabilitet, genkendelse og tillid hos både publikum og annoncører og øvrige erhvervssamarbejdere. Indholdsmæssigt arbejder Køge.tv & podcast bevidst med positive og relevante fortællinger fra lokalområdet. Mediet tager afsæt i medieforskning, der viser en stigende træthed blandt brugere over for konflikt-, drama- og negativitetsdrevet nyhedsdækning. I stedet formidler Køge.tv & podcast historier om mennesker, virksomheder og fællesskaber, som lokale borgere kan spejle sig i, blive klogere af og føle tilknytning til. For erhvervslivet betyder Køge.tv & podcast adgang til et professionelt lokalt medie med dokumenteret reach, faste rammer og kontinuerlig tilstedeværelse. Virksomheder bliver eksponeret i et redaktionelt univers, som publikum aktivt vælger at bruge tid på, og hvor synlighed opbygges over tid frem for gennem enkeltstående kampagner. Køge.tv & podcast er et medie, ikke et projekt. Det er bygget på struktur, kontinuitet og en klar redaktionel linje, med det formål at skabe værdi for både publikum og virksomheder i lokalområdet.