الدنمارك post

الدنمارك post مملكة الدنمارك باللغة العربية

12/05/2025

Hvad gør statsministeren og udenrigsministeren i forhold til Palæstina?
Netanyahu starter efter eget udsagn i denne uge en ny offensiv i Gaza, der endnu engang skal jage de hårdt prøvede og sultende civile helt ned i den sydlige del af den smalle stribe land. Derefter vil Israel igen bombe murbrokkerne og de efterladte sårede børn og civile og denne gang annektere resten af Gaza.

Formålet er åbenlyst og erklæret at fordrive palæstinenserne én gang for alle, selvom ingen andre lande vil tage imod dem.
Samtidig er Israel - erklæret og åbenlyst - i gang med en egentlig annektering af Vestbredden.

Kort sagt: Netanyahu er i gang med at etablere et Storisrael og vil én gang for alle gøre kort proces mod Palæstina og palæstinenserne.

Det er en katastrofe. Humanitært, folkeretsligt og geopolitisk.

Hundredtusindvis af palæstinensiske civile, herunder de fleste børn, risikerer at gå til grunde. Det palæstinensiske folk risikerer at gå til grunde.

Men det gør Israel også. Hamas’ erklærede terrormission om at tilintetgøre Israel er tæt på at lykkes, for Israel er ved at tilintetgøre sig selv, om ikke andet i demokratisk og politisk forstand.

Som Martin Krasnik præcist og befriende direkte skriver i Weekendavisen, nærmer afgrunden sig for Israel. Vi er langt forbi Israels selvforsvar. Netanyahus højteekstremistiske fremfærd overlader de israelske gidsler til deres egen skæbne og risikerer reelt på sigt at føre til Israels udslettelse. Et Storisrael vil de facto fungere som en apartheidstat og presset både indefra og udefra vil i længden føre til opløsning i både demokratisk og sikkerhedsmæssig forstand.

Så forfærdende er perspektiverne, så brutale og umenneskelige er massakrerne på børn og voksne i Gaza, at de for længst burde kalde på de skarpeste reaktioner fra alle dem, der kalder sig venner af både Palæstina og Israel.

Men den danske regering krymper sig og mumler kun direkte adspurgt sin kritik ud mellem tænderne. Dermed formindsker regeringen både sig selv og respekten for de internationale værdier, som vi ellers forfægter så højlydt og modigt i forhold til Ukraine og Grønland.

Det går ikke. Det svækker vores sag, at Danmark kører dobbelt standarder. Det gør ikke godt for hverken os selv eller nogle andre, og det svækker også vores stemme i Syd.

Ret ryggen og løft blikket. Danmark overtager om lidt formandskabet for EU. Her har vi et ansvar.
Især den danske statsminister og udenrigsminister.

17/03/2025

I dag vil jeg dele nogle overvejelser med jer.
Danmark er et lille land. Rigsfællesskabet stort i geografi. Om man er stor eller lille på en globus har ingen betydning for, hvor vigtigt det er med globale spilleregler. Dem vi har bygget op siden afslutningen af 2. verdenskrig. De spilleregler, der har beskyttet os mod ufred, utryghed og usikkerhed.

Møjsommeligt har land efter land lagt fortidens krige og undertrykkelse bag sig. Og i stedet etableret staternes suverænitet, grænsernes ukrænkelighed og territoriernes integritet. Det er det fundament, vi kæmper for, når vi vedholdende støtter Ukraine.

Og det er det fundament, vi holder fast i, når det handler om vores eget rigsfællesskab.

Jeg er stolt over at dele rigsfællesskab med Grønland. Grønland er et prægtigt land. Jeg tror, vi er stærkest sammen, og derfor vil jeg gøre hvad jeg kan for at bevare og udvikle vores fællesskab. Samtidig med at Grønlands fremtid defineres af det grønlandske folk.

Og den befolkning har netop talt til et demokratisk valg. De valgte partiledere har efterfølgende reageret skarpt på den manglende amerikanske afstandtagen fra en mulig annektering af Grønland, og de har sagt klart nej til meldingerne fra USA. Jeg vil gerne gøre det samme.

Vi vil samarbejde om nærmest alt mellem himmel og jord med vores allierede. Vi er altid villige til at gøre endnu mere i den verden, vi er en del af. Men vores grænser skal respekteres. Vores territoriale integritet skal respekteres. Og det grønlandske folk skal også respekteres.

FAVOEt udtryk nævnt af Trump, der betyder "skab kaos og find ud af det senere"
17/03/2025

FAVO
Et udtryk nævnt af Trump, der betyder "skab kaos og find ud af det senere"

Adresse

Nykøbing Sjælland
4500

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når الدنمارك post sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del