14/05/2025
Glæder mig til at holde fest for MANGE unge mennesker på fredag 😃💃🕺☀️
Tak til Natteravnene-Odense, AV CENTER & djevents.dk 👍👍👍
På fredag af det sidste skoledag for 9.klasserne m.fl. Det er en dag, der for mange betyder indtagelse af en større mængde alkohol og for enkelte en så stor mængde, at de desværre ikke kan tage vare på sig selv.
Vi arbejder på, at der forhåbentligt på sigt kan skabes alternative rammer, hvor der ikke er fokus på indtagelse af alkohol.
Ved dette års sidste skoledag er vi massivt til stede fra klokken 12 til kl. 18, hvor vi medvirker til at dagen kan være tryg og festlig for alle.
Hvis nogle af de unge ikke længere kan tage vare på sig selv, vil vi tage os af den unge og formidle kontakt til forældrene for koordinering af afhentningen og vi passer på den unge, indtil afhentningen foregår. Vi fået samaritterne til at bistå os og vil om nødvendigt tilkalde ambulance.
På pladsen samarbejder vi i øvrigt med SSP, Ung Odense & Politiet.
Dagen skal også være festlig med god musik og vi har hyret
DJ Morfar alias Rasmus Meibom der spiller musik i tidsrummet kl. 13 til kl. 17.
Det nødvendige sceneudstyr m.v. har AV-Center været så venlige, at være medsponsor på.
Toiletter er en mangelvare i Munke Mose, hvorfor trængende unge blandt andet trækker op til Føtex, Magasin m.fl. Vi har igen i år lejet nogle toiletter, således området og butikkerne ikke belastes unødigt af de trængende.
Vejrudsigten siger sol og 18 graders varme. Så grunden lagt til en varm og festlig dag, hvor vi hygger om de unge og der forhåbentlig kun er begrænset behov for vores aktive indsats.