Højskolebladet

Hjem
Danmark
Solrød
Højskolebladet

Højskolebladet er et kulturmagasin i bredeste forstand. I Højskolebladet og på hojskolebladet.dk

11/08/2026

I syv år boede Marius Juul Nielsen Engelsholm Højskole, hvor han er højskolelærer. Med elever som naboer, arbejdet få skridt væk og et liv, hvor grænsen mellem arbejde og privatliv blev mere og mere flydende.

»Min kæreste fortalte mig, at det hele blev meget nemmere, da hun begyndte at anskue eleverne som kvæg på en mark, og mig som kvægavler.«

I en ny debatartikel spørger han, om højskolernes ideal om nærvær og fællesskab risikerer at blive til grænseløshed, og om højskolerne skal indrette sig mere efter familieliv end omvendt.

»Højskolerne skal altså tilbyde boliger, der kan formes omkring privatliv, påhæng eller familie, frem for at familier må formes omkring skolen.«

Hvad tænker du?

Skaber lærerboliger bedre højskoler, eller er tiden løbet fra idéen?

Af: Marius Juul Nielsen, lærer på Engelsholm Højskole
Foto: Cæcil Rowland-Dodge

Abonnér på Højskolebladet🍀
IG: Find link i Bio 🔗
FB: Hojskolebladet.dk/hoejskolebladet/abonnement 🔗

05/08/2026

UPCOMING

WHO R ME var et af fagene på Den Skandinaviske Designhøjskolen i foråret 2026. Målet var at opbygge og skabe et fotografisk portræt, der indfangede hele personen - gestaltet fra refleksioner og samtaler eleverne imellem med temaet: Who are you?

I hvert nummer af Højskolebladet giver vi plads til kunstneriske talenter fra landets højskoler.

I dette nummer bringer vi bl.a. arbejder af elever fra Den Skandinaviske Designhøjskole:

Abonnér på Højskolebladet🍀
IG: Find link i Bio 🔗
FB: Hojskolebladet.dk/hoejskolebladet/abonnement 🔗

23/07/2026

KÆRE DAGBOG

I hvert nummer af Højskolebladet bringer vi brudstykker af højskoleelevers dagbøger. Denne gang Laust Lundsgaard, som var elev på Støvring Højskole i 1906

Abonnér på Højskolebladet🍀
IG: Find link i Bio 🔗
FB: Hojskolebladet.dk/hoejskolebladet/abonnement 🔗

20/07/2026

Har vi mistet følelsen af et ”vi”?

I årtier levede vi med forestillingen om, at mere frihed, flere valg og færre grænser var vejen frem. Men hvad sker der, når verden igen opleves usikker, og problemerne viser sig kun at kunne løses i fællesskab?

I et nyt interview i Højskolebladet taler kommende forstander på Jaruplund Højskole, Christian Egander Skov, om folkelighed, demokrati og det, han kalder et postliberalt tidehverv.

”Demokratiet er ikke kun et system. Det handler også om engagement i de fælles anliggender.”

Og måske er spørgsmålet ikke længere kun, hvordan vi bliver mere frie – men hvordan vi bliver et ”vi”.

»Frihed kræver også forbundethed.«

Læs interviewet i Højskolebladet.

Interview af Jane Mylenberg.
Foto: Michael Drost-Hansen

Abonnér på Højskolebladet🍀
IG: Find link i Bio 🔗
FB: Hojskolebladet.dk/hoejskolebladet/abonnement 🔗

16/07/2026

Hvem lærer børnene, hvad kålrabi er?

Vi taler ofte om børn og unges maddannelse, som om den er i frit fald. Men er den det?

I et nyt interview i Højskolebladet mødes to perspektiver: Historikeren, der minder os om, at bekymringen for børns madvaner er ældre end TikTok – og madkonsulenten, der insisterer på, at maddannelse stadig kræver handling.

»Der er da helt sikkert færre børn, der kan udpege en kålrabi i dag, end der var for tyve år siden. Men når jeg som historiker ser på, hvor mange år vi har været bekymrede for vores maddannelse, så synes jeg, at det er svært at være ekstra bekymret nu.«

Men hvis maddannelse ikke længere kun foregår i hjemmet – hvor sker den så?

»Vi kan jo ikke snakke os til en madkultur eller til et godt måltid. Det afgørende er, at børn bliver i stand til faktisk at kunne gøre noget.«

Læs interviewet i Højskolebladet.

Abonnér på Højskolebladet🍀
IG: Find link i Bio 🔗
FB: Hojskolebladet.dk/hoejskolebladet/abonnement 🔗

13/07/2026

Kun hver tredje unge tror i dag på, at deres handlinger kan være med til at skabe en bedre fremtid.

I en ny debatartikel skriver formand for Højskoleforeningen Lisbeth Trinskjær om højskolernes rolle i at styrke troen på, at engagement nytter – og at demokratiet begynder dér.

Læs med og deltag i debatten.

Abonnér på Højskolebladet🍀
IG: Find link i Bio 🔗
FB: Hojskolebladet.dk/hoejskolebladet/abonnement 🔗

09/07/2026

Amandas festkage er opkaldt efter Amanda Højlund, som også står bag illustrationer og forside i kogebogen fra Engelsholm Højskole.
Kagen samler det hele: køkken, æstetik og håndværk.

Amandas festkage
Opskrift til 10-15 personer

Ingredienser
Chokoladebund
200 g chokolade
100 g smør
200 g sukker
4 æg

Hindbærmousse:
600 g hindbær
60 g flormelis
2 spsk vaniljesukker
2 spsk citronsaft
5 ark husblas
2 dl piskefløde
2 dl skyr

Pynt:
Friske hindbær
Frisk mynte
Trevlet chokolade

Fremgangsmåde
Chokoladebund:
Smelt chokolade og smør over vandbad og lad det køle let af. Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps. Vend den afkølede chokoladeblanding i. Hæld dejen i en beklædt springform og bag ved 175 °C i 20-30 minutter. Sæt bunden til afkøling i formen.

Hindbærmousse:
Kog hindbær, flormelis, citronsaft og vaniljesukker op og blend det glat. Lad det køle til fingervarmt. Læg husblas i blød i rigeligt koldt vand. Pisk fløden let - den må ikke være helt stiv. Vend skyr i fløden. Tilsæt den afkølede hindbærpuré. Smelt husblassen over vandbad. Rør lidt af moussen i husblassen og vend derefter blandingen i resten af moussen. Hæld moussen over den afkølede chokoladebund og sæt kagen på køl, til den har sat sig.

Servering:
Pynt med friske hindbær, mynte og trevlet chokolade lige før servering.

Abonnér på Højskolebladet🍀
IG: Find link i Bio 🔗
FB: Hojskolebladet.dk/hoejskolebladet/abonnement 🔗

07/07/2026

Er vi på vej til at blive madanalfabeter?

Vi taler mere om mad end nogensinde før. Vi ser madprogrammer, følger kokke, rejser efter gastronomi og indretter os omkring køkkener. Men samtidig bruger vi mindre tid på selv at lave maden.

I en ny tendensartikel spørger vi, hvad der sker, når mad i stigende grad bliver noget, vi vælger og forbruger – frem for noget, vi selv fremstiller.

”Mad er ikke kun noget, vi spiser; det er også en af de måder, et samfund overleverer erfaringer til næste generation.”

For når færre lærer gennem råvarer, gentagelser og hænder i køkkenet, mister vi måske mere end opskrifter.

”Måske er måltidet et af de sidste steder, hvor kultur stadig gives videre gennem hænderne og ikke gennem skærmen.”

Læs artiklen i Højskolebladet.

Foto: Scanpix og FFD

Abonnér på Højskolebladet🍀
IG: Find link i Bio 🔗
FB: Hojskolebladet.dk/hoejskolebladet/abonnement 🔗

03/07/2026

Abonnér på Højskolebladet🍀
IG: Find link i Bio 🔗
FB: Hojskolebladet.dk/hoejskolebladet/abonnement 🔗

30/06/2026

Hvad betyder folkelighed for direktøren for Folkemødet?

For Signe Saabye Ottosen handler det ikke om harmoni, den laveste fællesnævner eller fællesskaber uden modstand. Tværtimod.

”Et folkeligt rum er et rum, hvor der er plads til forskelligheden. Og dermed også et rum, som godt kan støde lidt og godt kan larme lidt.”

I interviewet fortæller hun, hvorfor vi i en tid præget af algoritmer, segmentering og skræddersyede fællesskaber har brug for steder, hvor mennesker mødes på tværs – også når det ikke føles helt gnidningsfrit.

”Folkelighed handler måske netop om, at man møder noget, man ikke nødvendigvis selv har valgt på forhånd.”

Læs interviewet i Højskolebladet.

Interview af Jane Mylenberg
Foto: Foreningen Folkemødet

Abonnér på Højskolebladet🍀
IG: Find link i Bio 🔗
FB: Hojskolebladet.dk/hoejskolebladet/abonnement 🔗

Adresse

Solrød

Internet side

http://www.hojskolebladet.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Højskolebladet sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Mediafirma-listen i Solrød?

Del

Type

Tidsskrift