05/06/2025
Glædelig Grundlovsdag med lederen fra det seneste nummer af Højskolebladet:
Demokratiet har brug for modspil – og højskolen må ikke blive et medspil
Demokratiet er ikke i brand. Men det sitrer. Tilliden slår revner, polerne trækkes længere fra hinanden, og alt for mange unge oplever, at systemet taler forbi dem. Ikke med ond vilje – men med gamle ord, fremført i lukkede rum.
Samtidig ruller debatten om, hvorvidt højskolen selv er blevet et ekkokammer. For ideernes frie spil kræver faktisk noget så gammeldags som uenighed. Og det er en alvorlig sag, hvis vi i jagten på tryghed og konsensus mister evnen – eller lysten – til at blive modsagt.
Højskolen kalder sig folkelig. Men er den det, hvis alle i spisesalen mener det samme? Hvis der er koder, du skal kende for at føle dig hjemme? Hvis de, der kommer udefra, ikke bliver klogere – men tavse?
Højskolen skal ikke være hævet over samfundet. Den skal spejle det. Være et øvelokale for demokratiet, hvor unge mærker, hvordan det er at diskutere med nogen, der ikke ligner dem. Hvor man ikke kun lærer at lytte – men også at tåle modstand.
Vi har i dette temanummer talt med Folketingets formand, en professor, en formand for øboere og en leder af en ungdomsorganisation. Deres perspektiver er forskellige, men de ser et samfund, hvor demokratiet stadig lever – men hvor det har brug for at blive genopdaget. Ikke i form af institutioner og systemer, men som noget sanseligt, noget vi gør sammen. Og som vi risikerer at miste, hvis vi begynder at tage det for givet.
Det gælder ikke kun i politik. Det gælder i skoler, i kulturhuse, på arbejdspladser og ja – også på højskoler. Hvis demokratiet skal overleve, må det kunne tåle det upolerede. Det bøvlede. Det uenige.
Højskolen skal ikke give svar. Den skal give rum. Til modspil. Til samtaler, der skraber lidt. Til mennesker, der udfordrer os. Ikke fordi vi skal være enige – men fordi vi skal kunne være sammen, selv når vi ikke er det.
Demokratiet har ikke brug for et spejlglat fællesskab. Det har brug for friktion. Og højskolen må aldrig blive så blød, at den ikke længere giver modstand.
