Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 17:00 Tirsdag 08:00 - 17:00 Onsdag 08:00 - 17:00 Torsdag 08:00 - 17:00 Fredag 08:00 - 17:00

Dansk Industri - DI

Hjem
Danmark
Solrød
Dansk Industri - DI

Velkommen til DI's officielle Facebook-side. Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervsorganisation. Du kan læse mere om DI her http://di.dk

DI er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. Mere end 18.000 virksomheder har valgt fællesskabet i DI – og de spænder bredt fra små iværksættere til store globale virksomheder på tværs af mange brancher. Her på siden deler vi holdning og perspektiv til de aktuelle dagsordener med betydning for danske virksomheder og vores samfund. Det gør vi med afsæt i hverdagen, som de mange med

lemmer af DI oplever den. God debat og god tone
Vi hilser debat og kommentarer meget velkommen. Vi følger løbende med og bestræber os på også at være en del af debatten. Samtidig lægger vi vægt på, at alle kan have en god oplevelse. Derfor har vi få retningslinjer for debatten.

1) Der skal være plads til uenighed, så længe det bliver udtrykt med respekt for andres holdninger og meninger. Vi forbeholder os derfor retten til at fjerne indhold, hvis vi vurderer, det har stødende sprogbrug, er nedladende, hadefuldt eller chikanerende.

2) Vi accepterer ikke spam og reklame, som derfor vil blive fjernet. Det gælder også indhold, der er groft afsporende for debatten – og naturligvis indhold i strid med dansk lovgivning. Hvis vi vurderer, at disse retningslinjer ikke er overholdt, så forbeholder vi os retten til at slette indlæg. Og hvis retningslinjer overtrædes groft eller gentagne gange, så kan udelukkelse fra denne side finde sted.

06/05/2025

Her er vinderne af Danish Diversity Awards 2025🎉

Igen i år var der prisregn over en flok fantastiske personer og virksomheder, der har fremmet diversitet og inklusion i dansk erhvervsliv🤝🏼

De blev hyldet ved årets Danish Diversity Awards som vi igen i år afholdte i samarbejde med .dk

Fire priser blev i dag uddelt:
1. Årets CEO: Ammar Al-Temimi, forunder og direktør i ABC Rådgivende ingeniørere
2. Årets rollemodel: Raheel Chauhan, MAN Energy Solutions
3. Årets SMV/Startup: ReDI Schools
4. Årets store virksomhed: Coop

Stort tillykke til jer alle!

Foto: Michael Stub

04/05/2025

Ikke alle behøver finde eksistentiel mening i deres job, og det er okay, siger Svend Brinkmann

Vi taler sjældent om at mennesker har forskellige måder at finde mening i deres arbejde på. For nogle er arbejdet et karriereprojekt, for andre ligefrem et kald - men for flertallet er det stadig blot en måde at forsørge sig selv på.

Vi behøver ikke alle sammen at gå på arbejde som om, vi går i kirke, siger Brinkmann.

Han mener, at vi har fået en idé om, at trivsel opstår, når vi fjerner os fra selve arbejdet og skaber alle mulige former for pauser og emotionelle tilbud omkring det. Men måske er det omvendt. Måske opstår ægte trivsel, når vi bliver opslugt af det, vi laver. Når vi føler, vi bliver dygtigere, gør en forskel, og bidrager til noget, der har værdi for andre end os selv.

Brinkmann mener ikke, man skal forsøge at gøre arbejdspladsen til et socialt og følelsesmæssigt frirum. Frugtordninger, yoga på tagterrassen, fredagsbar og DHL-stafetter. Alt sammen pakket ind som investeringer i fællesskabet. Men et arbejdsfællesskab skal bygges op om arbejdet, mener han. Ikke om wellness-tiltag og firmafester.

Mening opstår netop i mødet mellem individets indsats og andres behov. Når vi oplever, at der faktisk er brug for os. At vores viden, vores faglighed, vores hænder eller vores tid gør en reel forskel og giver arbejdet en dybere følelse af værdi.

Måske skal vi droppe ideen om, at arbejdet skal være svaret på livets store spørgsmål. Men måske er det dér, vi finder et fællesskab.

Netop balancen mellem idealer og realiteter er omdrejningspunktet i Svend Brinkmanns nye bog Arbejdslivets Dilemmaer, skrevet sammen med Lene Tanggaard og Joel Haviv. Her retter forfatterne blikket mod de modsatrettede kræfter, der præger det moderne arbejdsliv: Vi længes efter mening, men drukner i mistrivsel. Vi vil have fleksibilitet, men savner fællesskab. Vi hylder udvikling, men frygter konstant forandring.

Ved bogreceptionen hos Dansk Industri blev de første kapitler af samtalen åbnet. For bogen er en invitation til at diskutere, hvordan vi som samfund, virksomheder og individer vil forme fremtidens arbejdsmarked.

Der er nok at tale om. Og samtalen fortsætter i flere bøger i serien fremover.

Tak for perspektiverne.

01/04/2025

Vi er ikke alene.

De historiske bånd mellem Danmark og Frankrig er stærke.

Vi er tætte allierede, og vi møder hinanden i gensidig respekt og forståelse.

Den slags møder har vi brug for lige nu.

Tak til Kongehuset for at åbne døre, tak til vores dygtige diplomater og tak til de danske virksomheder, der har deltaget i erhvervsfremstødet i Frankrig.

Nu handler det om at ruste Europa til fremtiden!

08/03/2025

Sophy var ikke bange for at skille sig ud. Man kunne næsten mistænke hende for at ønske det.

Frisuren var kortklippet. Klædedragten havde hun selv designet: en marineblå nederdel, hvid skjortebluse med blå butterfly og en kort jakke. Ifølge samtidige beretninger bar hun den hver dag – uanset om hun var til bal på hoffet eller gravede have.

Som barn brød hun sig ikke om at gå i skole. Hun ville hellere sejle på fjorden eller stå på skøjter med sin storebror, men endte ofte med at hjælpe sin mor i hjemmet. For hun var pige – og piger var født til pligter, drenge til frihed, udtalte hun senere i livet.

Men Sophy Christensen ville frem i livet. Hun ville være møbelsnedker.

At en kvinde ville være snedker var uhørt på den tid, men Sophy lod sig ikke stoppe. Hun fik en læreplads – dog med en klar besked fra mesteren: Hun ville blive behandlet præcis som de mandlige lærlinge, og han ønskede intet besvær med en kvinde på værkstedet.

I 1893 blev hun udlært som Danmarks første kvindelige snedker. Tre år senere blev hun selv mester og åbnede sit eget værksted på Nørrebro, hvor hun tog unge kvinder i lære. Hendes møbler blev bl.a. brugt på Kong Christian X’s hof, og senere blev hun forstander for Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder.

Sophy Christensen banede vejen for fremtidige generationer. Hendes kamp var ikke kun hendes egen – den var for alle dem, der kom efter. Og det er et fælles ansvar at fortsætte den.

Det er vigtigt, at vi husker vores historie – og ikke mindst de personer, der har formet den.

I anledning af Kvindernes Kampdag har vi fået malet portrætter af nogle af historiens glemte kvinder, der hver især har sat deres præg på dansk erhvervsliv. Sophy Christensen er én af dem. Nu får de en fast plads på væggen i Dansk Industri.

Rigtig god kampdag.

01/03/2025

Hun har kæmpet sig igennem fordomme og afslag.

’Vi ansætter ikke kællinger,’ lød det fra nogle arbejdsgivere.

Men Kirstine gav ikke op.

I dag er hun selvstændig tømrer – og en rollemodel for mange. ’Det er et fantastisk fag,’ siger hun.

Flere piger og kvinder får øjnene op for tømrerfaget.

Fra 1,8 % i 2020 til 2,8 % i 2024 er andelen af kvinder på uddannelsen steget støt, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Men vi er ikke i mål endnu.

Hos DI hører vi det samme fra virksomhederne: Der skal flere til.

Derfor arbejder vi på at få alle talenter i spil i byggeriet.

Med konkrete råd til oplæringsvirksomheder – fra at tage godt imod lærlinge den første dag til at sikre udstyr i de rigtige størrelser – vil vi nedbryde barriererne.

For når vi får alle talenter i spil, bliver dansk erhvervsliv stærkere.

Kirstine Hausted Hausted har én opfordring til pigerne derude: ’Kom ud og få det gjort!’

Vi kunne ikke sige det bedre selv.

I dag er der frist for at søge en erhvervsuddannelse. Vi håber flere har mod til at søge og gå forrest som Kirstine! ❤️

26/02/2025

Kæmpe tillykke – og velkommen – til Sia 🎉👏

Sia Berro har netop vundet DR’s ledelsesprogram ”Cheferne – Jagten på talentet”, hvor vores adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, medvirkede som mentor og dommer.

Med sejren fik Sia mulighed for at vælge et job i én af de tre virksomheder, hvor dommerne er direktører – og vi er ret vilde med, at hun har valgt os her i DI ❤

Vi glæder os til at arbejde sammen med dig, Sia.

Rigtig hjertelig velkommen til DI!

23/02/2025

Der går nogle gange lidt for meget jantelov i os danskere, mener Nikolaj Jacobsen.

Vi tør næsten ikke sige, at nogen er bedre end andre. Vi er bange for at gøre forskel på folk. Ingen må føle sig overset. Ingen må føle sig mindre vigtige. Vi er så bange for at træde nogen over tæerne, at vi nogle gange lader som om, at alle er lige vigtige. Men det er de ikke.

Som spiller oplevede Nikolaj Jacobsen det på egen krop, da han i slutningen af 1990’erne trænede i Tyskland med nogle af de bedste spillere i verden. Den svenske trekløver – Magnus Wislander, Stefan Lövgren og Staffan Olsson. De var ikke bare dygtige. De var de bedste. Og de blev behandlet sådan.

“De kom til hver eneste træning med fuldt fokus,” siger han. Mentaliteten var anderledes end den danske. Ingen snak om retfærdighed. Ingen følelser i klemme. Ingen lange forklaringer om, hvorfor tingene var, som de var. De gik bare til stålet – og den bedste mand vandt.

Det kunne vi danskere lære noget af, mener Nikolaj Jacobsen. Han har taget tilgangen med sig ind i sin egen ledelse af det danske landshold, som bader i medaljer.

Og hvis det stod til Nikolaj Jacobsen, burde vi danskere tale lidt mere om, hvad der skal til for at vinde. Han er selv ikke bange for at tage de beslutninger, der i sidste ende sikrer succes.

“Det er jo ikke nogen hemmelighed, hvem der er vigtigst på et hold,” siger Jacobsen. “Spillerne ved det godt. De siger det måske ikke højt, men de ved det.”

Det gælder også på en arbejdsplads, mener landstræneren. Ikke alle medarbejdere er lige vigtige for en virksomheds succes. Ikke alle skal have de samme ressourcer, den samme opmærksomhed. Men de skal vide hvorfor. Og de skal kunne se, at det i sidste ende er for holdets – eller virksomhedens – bedste.

Forskelsbehandling er ifølge Nikolaj Jacobsen en del af opskriften på succes. Det virker i hvert fald for herrelandsholdet i håndbold.

Vi har brug for god ledelse i alle dele af vores samfund – fra den lille håndboldklub til den store virksomhed. Det afgørende er, at der findes mennesker med modet til at påtage sig ansvaret og vise vejen. Dem har vi brug for.

Tak for perspektiverne – og medaljerne!

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

11/02/2025

De bliver kaldt krævende, kompromisløse og følsomme. Nogle gange ligefrem skrøbelige, nærtagende og overfølsomme. Generation Z er trådt ind på arbejdsmarkedet, og de bliver beskyldt for at stille urimelige krav til deres ledere.

Men Isabella Alonso de Vera Hindkjær, chef for P3 Radio og Podcast i DR, oplever, at Gen Z egentlig bare vil have det, de fleste altid har ønsket sig: Tryghed. Anerkendelse.

De har ikke opfundet behovet – de siger det bare højt.

Isabella navigerer dagligt mellem medarbejdere, der har lavet radio, før hun blev født, og dem, der lige er trådt ind på arbejdsmarkedet. Hun ser sommetider, at gensidige fordomme kan stå i vejen for den egentlige pointe: at mennesker grundlæggende drives af mange af de samme ting.

"Selvfølgelig er der forskel på generationerne. Men vi skal også passe på ikke at gøre unge til sådan nogle helt nye, spacy typer med fuldstændig urimelige krav. De er bare dygtigere til at sige det højt – fordi de heldigvis har lært, at de godt må."

Og det er måske dér, forskellen ligger.

Ifølge Isabella træder Gen Z ind på arbejdsmarkedet med en forventning om, at deres ledere ikke bare har styr på KPI’erne – men også kan navigere i relationer, skabe tryghed og vise sårbarhed.

Mens tidligere generationer måske i højere grad fandt sig til rette i hierarkier, lange arbejdsdage og chefer, der troede, de skulle have alle svarene, forventer unge i dag noget andet: autenticitet.

De har ifølge P3-chefen en meget veludviklet bullsh*t-detektor, og hvis du som leder forsøger at spille en rolle, så gennemskuer de det med det samme.

Tvivl er i virkeligheden undervurderet, mener Isabella.

”En effektiv måde at skabe psykologisk tryghed på er ved at turde vise sin egen tvivl. At indrømme, når man ikke ved noget. At stille spørgsmål, i stedet for at forsøge at have alle svarene.”

Det stiller krav til ledere om, at de tør træde frem – ikke som autoriteter, men som mennesker.

Vi har brug for god ledelse i alle dele af vores samfund – fra den lille fodboldklub til den store virksomhed. Fra P3 til Produktionsdanmark. Det afgørende er, at der findes mennesker med modet til at påtage sig ansvaret. Dem har vi brug for.

Foto: Agnete Shlichtskrull

05/02/2025

Hun står med ryggen mod muren. Økonomien er ikke bare i laser. Den er gået fuldkommen rabundus.

Christina Krzyrosiak Hansen er nyslået borgmester. Hvis hun ikke får styr på økonomien lynhurtigt, så vil kommunen blive sat under administration. ”Christina, er du godt opmærksom på, hvor lidt tid, vi har?” Kommunaldirektøren er bekymret.

Danmarks yngste borgmester i sit første lederjob. Danmarks dårligste økonomi. Der er brug for akut førstehjælp. Men der er også et andet problem.

Der er voldsom splittelse i kommunalbestyrelsen, og meget af splittelsen handler om Christina selv. De har ikke tillid til hende. Så ung og uerfaren med en kommune på fallittens rand? Det går aldrig godt.

Christina begynder også at tvivle på sig selv og det projekt, hun har kastet sig ud i.

Hun vælger en strategi, der har kendetegnet hendes ledelse lige siden: At være åben om sin egen tvivl – for så forsvinder ensomheden. At være lyttende og inddragende – for så er du ikke ene om ansvaret. At dele ud af anerkendelsen – for så arbejder mennesker bedre sammen.

Hun uddeler mange udvalgsposter til politiske modstandere. Lader de andre partier tage del i ansvaret og magten og tager alle idéer ind, uanset hvor de kommer fra.

Hun vil søge viden dér, hvor hverdagen leves. Derfor rykker hun sit kontor ud i lokalområderne, går i praktik på plejecentre, besøger virksomheder og lader sig udfordre af dem, der kender virkeligheden bedst. Hun stjæler viden med arme og ben. Hun lytter ikke kun for at lære – men for at skabe tillid. For hende er ledelse ikke et soloprojekt.

Hun begynder at hvile mere i sig selv. Troen erstatter tvivlen, og hun mærker, hvordan hun som leder ikke bliver mindre af at anerkende politiske modstandere. Tværtimod. De største ledere er dem, der tør dele ud af æren og sejrene, mener hun.

I dag står Holbæk et helt andet sted. Økonomien er stabiliseret, samarbejdskulturen er styrket, og Christina selv har fundet en balance mellem at være tydelig og at lytte.

”Det er jo mig, der sidder for bordenden,” siger hun. ”Men resultaterne er altid fælles.”

Vi har brug for god ledelse i alle dele af vores samfund – fra den lille fodboldklub til den store virksomhed. Fra Holbæk til Holstebro. Det afgørende er, at der findes mennesker med modet til at påtage sig ansvaret. Dem har vi brug for.

02/02/2025

Wuhuuuuuu 🇩🇰 🇩🇰 🇩🇰
Danmark har gjort det igen igen – vi er (stadig) verdensmestre i håndbold!

Lad os give herrelandsholdet en kæmpe hyldest, når de er tilbage i Danmark 🏆🎉

Adresse

Solrød

Åbningstider

Mandag	08:00 - 17:00
Tirsdag	08:00 - 17:00
Onsdag	08:00 - 17:00
Torsdag	08:00 - 17:00
Fredag	08:00 - 17:00

Telefon

+45 33 77 33 77

Internet side

http://di.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Dansk Industri - DI sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Dansk Industri - DI: