30/09/2025
Nogle gange er det første, et barn får, ikke en god tryg start i livet, men ... abstinenser.
Og en mor, som ikke vil være ... mor.
Jessica på 38 er vant til en krop – og et liv – der gør ondt. Da hun en dag bliver kørt til skadestuen med rygsmerter, fortæller lægen hende, at hun er gravid. Og ikke alene dét: Hun er 35 uger henne – og i fødsel.
Og her begynder fotofortællingen: For hvem kan redde hvem? Kan lille Sweetie med det mørke hår og de tykke øjenbryn få Jessica til at opgive livet på gaden? Kan Laurie, Sweeties mormor, pludselig få lov til at give nogen en god barndom?
Ordene er særlige, fotografen er særlig, og billederne er af den slags, hvor man tænker: Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Hvordan kan fotografen være lige dér, mens det sker?
Det er en historie om misbrug. Det er det. Men ikke kun. Den handler om tro, håb – og ting, man fortryder. Om kærlighed – og hvad den kan holde til. Den handler om ... livet. Sat på spidsen. Om at være mor. Og mormor. Og afhængig. Af hinanden – og noget, der nogle gange er stærkere.
Den foregår i San Francisco. Men den kunne lige så godt handle om en familie i Danmark. For dilemmaerne – og kærligheden – er den samme.
Link findes i kommentarfeltet.
Amerikanske Gabrielle Lurie, som står bag kameraet, har været indstillet til Pulitzer-prisen og er desuden blevet 'Local Photographer of The Year’ tre gange i træk i den store, prestigefulde fotokonkurrence Picture of The Year – det er aldrig sket før.
Og hvis du synes, at der er noget, der lyder bekendt, så har du måske allerede læst første del af fortællingen om Jessica og Laurie.
I 2023 fortalte vi nemlig om Laurie, der sagde sit job op og rejste 1.300 km for at forsøge at hive sin datter, Jessica, væk fra det hårde liv i San Franciscos gader.
Den historie 'Hvor mange gange kan man miste sin datter?' var der over 100.000, der læste – og link til den findes også i kommentarfeltet.
