06/07/2026
Halvdelen af 2026 er gået. 📍
Det er en god anledning til at gøre en lille midtvejsstatus for Kyvsgaard Kommunikation. Og helt kort: Jeg er glad.
Glad for forretningen, kunderne, hverdagen og de faglige samtaler, jeg får lov til at være en del af.
Forretningen trives. Ikke fordi der er en stor forkromet plan, der bare kører på skinner. Den trives, fordi jeg hver dag arbejder med kunder, jeg oprigtigt godt kan lide at arbejde med.
Kunder, der tager markedsføring alvorligt. Kunder, der vil diskutere. Kunder, der vil udfordres. Kunder, der tager mig med på råd.
Det er en ret privilegeret hverdag.
Er alt så gået perfekt? Nej.
Der har været samarbejder, der løb ud i sandet. Ting, der kunne være forventningsafstemt bedre. Misforståelser. Fejl. Situationer, hvor jeg bagefter har tænkt: “Den skulle jeg have grebet anderledes an.”
Sådan er det.
Jeg har ikke lavet min sidste fejl. Jeg er heller ikke færdig med at lære.
Det vigtigste er, at fejlene ikke bliver parkeret som irritation, men brugt som materiale. Til at blive skarpere, mere tydelig, mere rolig og mere erfaren.
Apropos læring har første halvdel af året også været fyldt med gode samtaler.
Når man deler kontor med Nordjyllands svar på Sam Altman, Kristian Bluhme, bliver der naturligvis snakket en del AI. “Har du set det nye flow, jeg har lavet i n8n?” har efterhånden lydt en del gange fra den anden side af kontoret.
Jeg er også blevet en del af Komm Nord-netværket, hvor en flok erfarne kommunikationsfolk mødes cirka hver anden måned og vender emner inden for kommunikation, markedsføring og alt det midt imellem.
Jeg trækker gennemsnitsalderen markant ned. Det har jeg nævnt for dem mere end én gang. Som en service, naturligvis.
Så tak til Birk og Co. for at lukke mig ind og lade mig blive klogere.
Derudover har jeg løbende haft gode faglige samtaler med Sarah Vos Thrysøe, Christina Ninnis Alevrofas, Morten Andersen, Karina Bech Aagaard, Kasper Hundebøl Hamann og flere andre, der alle byder ind med perspektiver, erfaringer og ekspertise, jeg kan lære af.
Det betyder mere, end man lige tror, når man er selvstændig.
Så hvad byder resten af året på?
Noget af det samme. Markedsføring. Strategi. Indhold. Annoncering. Automatisering. AI. Og flere gode samarbejder med brands, der har det lange lys på.
Men også alt det, jeg ikke kan forudsige.
Det er noget af det bedste ved at være selvstændig. Til november har jeg været det i 9 år, og jeg bliver stadig overrasket over, hvad der pludselig kan dukke op.
En ny opgave. En ny relation. Et nyt projekt. En samtale, der bliver til noget mere.
Så jeg holder mig på stikkerne fagligt.
Og jeg glæder mig til resten af året.