Tanja Eskesen

08/09/2026

Se hele videoen på YouTube 🔥

08/09/2026

Om overgange og tro.
Et af de temaer der ofte dukker op i mine forløb og samtaler er de overgange, livet byder på. Lyt med her og få et bud på hvad tro og overgange har med hinanden at gøre.

I livet er der masser af overgange - det kan være indefra kommende ...

08/09/2026

Tømmermænd
Måske kender du bedst frygtfeltet som en oplevelse af følelsesmæssige tømmermænd, efter du har stået ved dig selv, og handlet på baggrund af dine indsigter. Tømmermændene ankommer sammen med tvivlen, hvor du revser dig selv for, hvad du har gjort, dine bevæggrunde for det og frygter at have ødelagt alt, så du nu kommer lige lukt i gabet på forkert, forladt, fortabt.

For mig at se kommer de følelsesmæssige tømmermænd, når vi bevæger os uden for den velkendte del af komfortzonen og bliver synlige som dem, vi egentlig er.

Tømmermændene efter et valg, hvor vi understøtter os selv, kan komme i form af fortrydelse. Ikke fordi der konkret er sket noget farligt ved valget, men nærmere fordi fortiden nu pludselig tager sig uendelig attraktiv ud. Noget af det sker ubevidst, og som en måde at dæmpe den blussende kraft på.

Vi vender os mod fortiden og synes pludseligt, at alt var bedre og mere attraktivt, end den situation vi står i nu. Især hvis vi er blevet fri af noget, der i fortiden har begrænset os: parforhold, arbejdspladser, relationer. En dynamik der betød, at vi skulle gøre os selv mindre og være mere spiselige for at tækkes gruppen. Den øgede kraft kan give en illusion af ”at det ikke var så slemt alligevel”, ”at man godt kunne have tålt at være i det, hvis man bare ikke havde været så nærtagende”.

Man kan komme til at gaslighte sig selv ind i en overbevisning om, at ”man nok bare er tyndhudet, og det ikke var så slemt” og dermed underkende, at der var en vigtig årsag til, at man traf det valg. Frygten har forklædt sig og optræder som fortrydelse, for at lokke én tilbage i komfortzonen i sikkerhed fra forkert, forladt, fortabt. Bliver man ved med at fodre fortrydelsen og lade den stå uimodsagt, undergraver det fodfæstet. Fortrydelsen syder og kan åbne til et vanvidsfelt.

Der er kun ét at gøre: at eje sit valg og ære det ved at huske på, hvad det var, man flyttede sig fra og hvorfor.

(Endnu en snas af min bog: 'At leve med frygtløshed').

07/09/2026

Indsigt og handling er uløseligt forbundne og forstærker hinanden. Handler du på baggrund af det, du mærker, du har brug for eller drømmer om, skaber de handlinger en gunstig grobund for nye indsigter, der igen skaber grobund for nye handlinger.

Som et vældigt, lodret uendelighedstegn forbinder dine indsigter og dine handlinger dig med din kraft og din unikke plads i skabelsen. Sådan begynder du at mærke først dit ståsted og siden din retning.

Når du bevæger dig frit mellem indsigt og handling, vil du blive synlig som dit utæmmede selv.

Den underste del af uendelighedstegnet er det utæmmedes rige. Det er urkraften i et menneske. Den del, der er forbundet med dyret i os, og som ligger nedenunder kulturen og opdragelsen, og som vi ikke taler så meget om: forholdet til dig selv og kroppen, sanselighed, nydelse, lyst, intuition, altså et værens-felt som primært drejer sig om at opdage sig selv og kende sin kraft. Det er også her grundsårene er indlejrede, så når vi dykker dybt ind i at forvalte kraften og er loyale overfor os selv, kommer vi automatisk i kontakt med sårene.

Øverst i uendelighedstegnet er der struktur og handling. Her handler vi og agerer med verden, med rodfæste i den underste del af uendelighedstegnet.

For at leve med frygtløshed må du både være villig til at være i kontakt med dine indsigter og være villig til at handle på dem. Og dernæst være villig til at reflektere over dine handlinger og lade dem rodfæste sig i nye indsigter, der så resulterer i nye handlinger, når tid er.

(En snas af min bog: 'At leve med frygtløshed').

06/09/2026

Trænger du til lidt input?
Jeg har igen været gæst hos Mannah, der har podcasten "Lyden af et bedre liv".
Vi taler om min bog 'Fortællinger fra Skyggelandet' og om at tage sin autoritet hjem. Mannah har lavet over 400 episoder, og der er virkelig mange gode samtaler imellem - gå endelig på opdagelse i hendes univers. Jeg har før været gæst og talt om henholdsvis overgangsalderen ( #120) og destruktive mor-datter relationer ( #145).

Afsnittet starter med at vi taler om farver, men få minutter inde er vi igang!

Du finder podcasten der hvor du plejer at hente dine podcast - eller via linket her:

Tanja Eskesen er tilbage! Med endnu mere kraft og mod til at leve kompromisløst. Lyt med i dette vores tredje møde (links til tidligere afsnit i bunden), hvor Tanja fortæller ud fra sin 9.bog. Bogen hedder: ’Fortællinger fra Skyggelandet’ og udkom i 2025. Tanja Eskesen er vølve, seer og for...

03/09/2026

At være selvansvarlig omkring kroppen, er at svare an til kroppen. Turde se virkeligheden i øjnene. Mærke virkeligheden. Tage de lyserøde solbriller af og se, hvor du ikke har et venskab med kroppen, hvor du ikke handler ansvarligt.
Er du underansvarlig for din krop, er det ofte, fordi du er overansvarlig et andet sted. Dit fokus er flyttet, så du er mere loyal over for andre, end du er overfor dig selv.
At være selvansvarlig er også at være realistisk. Selvansvarligheden er forankret i kærlighed, men er også nøgtern og faktuel. Ikke for at jage et glansbillede, men ved se på virkeligheden og spille bold op ad virkeligheden. Arbejde loyalt med kroppen og ikke imod den.
Er du underansvarlig, tager du dig ikke af din krops signaler og behov. Det kan være, at du lukker øjnene og sanseapparatet, så du ikke ’opdager’, at du får for lidt søvn, for dårlig mad, for meget alkohol, for lidt vand, for lidt bevægelse og berøring. At du har symptomer, som du for længst skulle være gået til læge med.
Underansvarligheden kan opstå ud af ikke at vide, hvad man skal gøre ved noget, eller hvordan det kan ændres. Altså en tro på, at du er nødt til at kende svaret for, at du kan vedkende dig ansvaret. Men sådan fungerer det ikke. Ofte må du først vedkende dig ansvaret for din krop og dit liv, før du kan begynde at gå på opdagelse i, hvordan du handler på dét, du mærker og opdager.
Selvansvarligheden er kendetegnet ved, at du er hjemme i dig selv. Du har et ubetinget venskab med din krop, du tilstræber at være i alignment, bliver bevidst om baggrundsstøjen, din værdighed og tør se dine egne valg. Kort sagt lever du efter sætningen:
”Nu da du ved, hvad vil du da gøre?”

(Uddrag af "Kroppens Bog. En fortælling om ubetinget venskab". Foto: gadekunst fra Svendborg).

02/09/2026

Kraft
Kraft er livskraft.
Kraft er uforfalsket livsenergi. Kraften er det, der ligger under arven, under opdragelsen og socialiseringen. Kraften er det utæmmede, som har evnen til at frisætte os, vække os og tillade sjælen og det dybeste i os at komme til udfoldelse. Kraften er forbundet med kærlighed, med en oplevelse af forbundethed med livet.

Kraften pulserer i os – i hver celle af vores væsen. Den bor i os og er ikke noget der skal hentes uden for os, men i stedet have næring.

Vil man virkelig kende sin kraft og kunne handle loyalt over for sig selv, må man kende sig selv og den kvindelige arv ellers vil man ikke nå i mål.

Deri ligger magien.

(En bid fra min kommende bog: URSTOF. Forunderlige Gudrun har igen lavet forside)

31/08/2026

1. række midt for
Udfordringen ved at være tilskuer til andre menneskers valg, er ofte størst, når det er mennesker man er beslægtet med eller holder af og man ikke er enig i deres valg eller handlinger. Ofte fordi man er bange for at det fører til smerte for dem eller at det er ufornuftige valg – set fra ens eget synspunkt. Og det er netop udfordringen: at forstå at det ikke nødvendigvis er sandheden – men alene virkeligheden set fra dit perspektiv, farvet af dine personlige erfaringer og frygt. Det kan være det ser helt anderledes ud fra det andet menneskes ståsted i livet.

Jeg kalder det ’1. række midt for’, fordi det er en position, hvor du ofte sidder helt tæt på det der sker, men ikke har reel indflydelse på handlingen. Det er som at være i teatret eller biografen, men uden at kunne påvirke handlingen – selv om du råber ad skuespillerne eller holder dig for øjnene.
Så hvad gør man, når man sidder 1. række midt for og næsten ikke kan holde ud at være tilskuer til det andet menneskes valg?
Et godt råd ville være at turde mærke hvad der sker inden i en selv.
Hvilke følelser sætter det gang i? hvad sker der i kroppen? Og hvilke tanker sætter det i bevægelse?
For hvis ikke man kan rumme sig selv og det der igangsættes i det indre af at være henvist til en position som tilskuer, bliver det fristende at blande sig. Også selv om man ikke er inviteret og det andet menneske ikke engang selv har en oplevelse af at der er fare på færde.
Og det er måske også noget der ville være gavnligt at tage stilling til. For er der egentlig reel fare på færde her og nu? Eller er det mere en forudanelse om, at det muligvis kan gå galt og føre til smerte og fortrydelse, hvis ikke den anden ændrer sit valg?

Er svaret, at der er overhængende fare på færde her og nu, skal man selvfølgelige blande sig. Der må man råbe op, signalere at der er fare på færde og så i øvrigt leve med at de kan vælge ikke at være enige og fortsætte kursen.

(En snas 'URSTOF' - fra den bog jeg skriver på i øjeblikket).

28/08/2026

Jeg nød den smukkeste solopgang og tænkte tilbage på de sidste ugers grupper og klienter. Noget at det der gang på gang fylder mig med forundring og taknemmelighed, er hvor villig vores indre verden er til at række ud til os, når vi standser op og lytter. Uanset hvor længe vi har været os selv utro eller ikke troet vi magtede at finde vej eller lytte, er den indre verden der stadig.

Jeg ser det igen og igen, når vi vender sanserne og opmærksomheden ind. Altid opstår indsigter præcis på den måde, det enkelte menneske har brug for. Det kan være i simple ord eller sætninger eller store fabulerende historier og symboler, men altid opstår der kontakt.

Igen og igen kommer vi i dybere kontakt med os selv, når vi tillægger svarene værdi.

Alt er handlinger af kraft 🐦‍🔥❤️‍🔥

27/08/2026

Igen er månen næsten fuld. Samtidig er det er sensommer og væden hænger tungt både i luften og på planterne i skumringen. Vi står ved porten til efterårsmånederne og væksten trækker sig nu langsomt under jorden – både i naturen og i det indre.

Fuldmånen markerer afslutningen på den lyseste og varmeste del af sommeren. De næste måneder vil efteråret og sensommeren danse, indtil kulden overtager og sommeren går i hi.
Fuldmånen kalder på det utæmmede i dig, på dyrekvinden i det indre.

Det kan give en oplevelse af rastløshed. En følelse af næsten ikke at kunne være i dig selv. Måske i form af søvnløshed, måske mere som en indre uro.

At tage dyrekvinden i dig i ed, handler ikke om at være vild og gal, lave omstændelige ritualer eller færdes i fuldmånenatten på en særlig måde. For mig at se handler det om at standse op. Bruge dine sanser – lytte, snuse, mærke og SE på dit liv og det det sidste år har lært dig om dig selv. Måske gør du det i naturen, måske gør du det ved køkkenbordet, mens du iagttager fuldmånen på himlen. Det er ikke det væsentlige. Det væsentlige er, at du standser op og ser.

At der samtidig er en delvis måneformørkelse, sætter kun ekstra kraft bag dyrekvindeimpulsen. Det giver en mulighed for at se endnu dybere og sanse ind i dybere sandheder om dig selv. For nogle kan det give en oplevelse af et hamskifte eller et tidslinje skifte. Et tydeligt ‘før og efter’.

Hvad det betyder, kan du læse mere om i bloggen her:

https://tanjaeskesen.dk/fuldmaane-og-sensommer/