Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 16:00 Onsdag 09:00 - 16:00 Torsdag 09:00 - 16:00 Fredag 09:00 - 16:00

Tanja Eskesen, Skattergade 34D, Svendborg Municipality (2025)

11/12/2025

Dyb kærlighed voksede frem imellem dem og føltes magisk, tidløs og ubetinget.

Kærligheden skabte nyt land for dem begge. Som en ny ø, der fødtes af havet og blev større og mere fast, hver gang de var hinanden nær.

For kvinden blev det tydeligt, at det ikke kun var et sted uden for hende, der fødtes af deres kærlighed, men at der også opstod et nyt sted inden i hende. Et sted, hvor hun nu på fornyet vis troede på kærlighed som en måde at være til stede i livet på. Hun funderede meget over, om det at være højt elsket af et andet menneske gjorde det lettere at elske sig selv?

At der måske var flere nuancer, end at man først skulle elske sig selv for at kunne elske en anden? Måske kunne der også ske det modsatte? At ved at være højt, højt elsket af en anden, blev det lettere at elske sig selv? Uanset hvordan hun vendte og drejede det, mærkede hun, at deres kærlighed skabte nye øer af kærlighed: både inden i hende, inden i ham og imellem dem.

(En snip fra en af de 24 'Fortællinger fra Skyggelandet')

10/12/2025

At være kriger
Krigerens primære drivkraft er at være i harmoni med livet. Både livet i sig og uden om sig.
At være kriger er ikke et spørgsmål om at kunne lave det perfekte slag, sværdhug eller parade. Det er ikke et spørgsmål om at kunne dræbe, være usårlig, uovervindelig eller om overhovedet at have været i kamp.
Krigeren er ikke bundet til kønnet, men til villigheden af at udleve dét man er i sin essens.
At være kriger er en måde at være til stede i verden på. En måde at vedkende sig ansvaret for sit liv og sin kraft, sin forbindelse til skabelsen , og leve forankret i kærlighed.
Når et menneske ikke er i kontakt med sin indre kriger, mangler det handlekraft. Der kan være masser af indsigt og ideer, men de bliver ikke for alvor omsat i handling.
Traditionelt set har krigere udsat sig selv for prøvelser med det formål at finde krigerens sande natur. Få illusioner til at briste og kraften til at rejse sig langs rygsøjlen og handle den ud i livet.

De prøvelser ligger nu vævet ind i mange menneskers daglige liv. Vi behøver ikke at opsøge prøvelser under fremmede himmelstrøg eller på fjerne kyster. Der ligger masser af muligheder midt i hverdagslivet: uhelede sår du ikke tilser, konflikter du undgår, drømme du ikke realiserer, ønsker du ikke vedkender dig, eller kærlighed der ikke udleves.

(En snas fra 'Krigerens Bog. At leve et liv i kærlighed' - du finder bogen i min shop, hos boghandleren eller biblioteket. Også som lydbog 🎧. Foto: Lars Mikkelsen)

09/12/2025

Hverdagsritualer
Kraften er neutral, det handler alene om, hvilken intention du lægger i dine ritualer.

Din etik er styrende og påkalder kræfter såvel i som uden for dig, hidkaldt af din intention. Ritualerne bliver samtidig en refleksion, en spejling af dit indre i dit ydre.
Det kan være, du lader et måltid med energi, mens du tilbereder det, og ælter Kærlighed i dejen mellem dine hænder. Måske bekræfter du rituelt dét, du ønsker at give slip på under brusebadet, og mærker vandet frigøre det. Måske mærker du dig selv fremmumle beskyttende besværgelser, mens du luger ukrudt langs grænsen til din matrikel og gør den beskyttet. Måske væver du nyt Liv mellem dine hænder, mens du laver håndarbejde, eller trevler gamle slidte relationer op, samtidig med du slagter en sweater og giver den nyt Liv.

Eksemplerne er uendelige. Alle er det eksempler på rituelle, dagligdagshandlinger, vi har glemt. Ved at tage den del til os igen, bekræfter vi samtidig forbindelsen til den kvindelige Urkraft og forbindelsen til æten af kvinder, som er gået før os.

Fælles for dem alle er, at det ikke er ritualer, som bæres ’til skue’, de udføres ikke for syns skyld eller for at stille nogen eller noget tilfreds – de er ikke udsprunget af underdanighed, men er alle krafthandlinger, som forbinder os til det cirkulære Liv og inviterer spiritualiteten og Skabelsen til at blive nærværende, som en ’ind i kroppen’-oplevelse’.

(En bid fra 'Kællingens Bog' - i en måned fyldt med hverdagsritualer og traditioner)

08/12/2025

Den 8. december er pudsigt nok udgivelsesdatoen for to af mine bøger 💃🥳
Kællingens Bog udkom i 2017 og var startskudet til meget mere end jeg forestillede mig. Tre år senere på bagkanten af et år præget af nedlukninger (covid) udgav jeg 'Kroppens Bog', som spredte endnu flere ringe af liv.

Det er gennem skrivningen, at jeg mærker mig selv, det er gennem skrivningen, jeg kommer fuldt til stede og kalibrerer mit indre kompas, så det er i samklang med kraften. At vedkende mig ordenes magt har været dét, der har fremkaldt mig i verden.

Undervejs har jeg opdaget, at de ord, der giver mig trøst og indsigt, også er til gavn for andre. Det har hjulpet mig til at tage mit væsen alvorligt og anerkende, at vi alle er forbundne.

Derfor vil jeg allermest sige T A K ❤️‍🔥🫶🙌.
Tak til jer der læser (eller lytter) med, reflekterer, genkender og nogle gange kommenterer. Det er livgivende og livsbekræftende.

08/12/2025

Tal til og med din krop, som var den din elskede.
Tillad dig selv at forundres over alt det, den kan, og giv slip på din dom over det, du har set som fejl eller svagheder.
Lad dine hænder vandre over din krop. Følg dine ar og strækmærker med fingerspidserne. Ikke for at få dem til at gå væk, men som en anerkendelse af, at JA, sådan var det. Mærk steder på kroppen, hvor du synes, huden er rynket eller uperfekt.

Mød det sted i dig med venlighed. Stryg over de muskler, du synes er for spændte, for store eller små – ikke for at forandre den del af kroppen, men som en måde at anerkende dens eksistens og med tiden møde den med mildhed. Måske vil du indvende, at du slet ikke har muskler, men kun fedt. Den påstand vil jeg udfordre: uden muskler, kan du ikke bevæge dig. Du kan ikke stå og gå. Det kan være, du har muskler, der trænger til at blive brugt mere – eller mindre – men musklerne er der. .
Forestil dig nu en krop, hvor Livsenergien strømmer frit. Forestil dig en krop, hvor Livskraften pulserer og skaber en vital krop. Måske har du kroniske sygdomme eller symptomer – omfat også dem med venlighed. Ikke i et forsøg på at hele dem eller få dem til at gå væk, men mød dem venlighed.

(En haps fra min bog: "Kroppens Bog. En fortælling om ubetinget venskab “, som i dag har 5 års fødselsdag 🥳❤️)

06/12/2025

Giv dig selv en julegave 💝
Køb en bog med 24 fortællinger som spejler, rusker og giver næring til kraften ❤️‍🔥🎄🔥

06/12/2025

At turde føle sine følelser
Krigeren har villigheden til at anvende hele sit sanseapparat for at begribe virkeligheden. Forholde sig nøgternt til virkeligheden, i en form for vidneposition og iagttagelse.
Det samme gælder følelserne – at være sig sine følelser bevidst. Følelser skal føles. Krigeren ved, at kun ved at have villigheden til at vedkende sig sine følelser og turde føle dybden af dem bliver hun fri til at handle.

Den sunde kriger iagttager hele tiden sin sindstilstand. Det er en måde at være nærværende på. At turde SE og vedkende sig virkeligheden. Følelser skal føles, ellers shanghajes vi af dem og bliver styrede af følelser og emotioner, uden at vi er bevidst om det.

Når vi undgår vores følelser og trækker os væk fra dem, vil følelserne bare larme mere. Som drømme, vi ikke lytter til, og som derfor med tiden bliver karikerede. Billederne eller følelserne vil blive mere og mere ekstreme i deres udtryk for at påkalde vores opmærksomhed.

Følelser er en del af vores sansesystem. Forbundet med vores essens og skabelsen. Afviser vi vores følelser, afviser vi en del af os selv, vi fortrænger og afviser dermed vores kerne. Det skaber en adskillelse inden i os og en følelse af adskillelse fra skabelsen.

(En haps fra min bog 'Krigerens Bog. At leve et liv i kærlighed'. Foto: Lars Mikkelsen)

05/12/2025

Vinter
Vinteren er den mørkeste tid på året – dagslyset aftager døgn for døgn, inden det igen bliver tiltagende efter vintersolhverv.

Væksten i naturen er gået under Jorden. Det er langsomhedens årstid. Gamle vækstlag fra sommeren giver slip. Bladene daler mod Jorden og giver næring til nyt Liv.

Vinteren kan vise os, at mørke ikke bare er mørke. Der findes forskellige klange, forskellige toner i mørket, som stimulerer og inviterer forskellige dybder i os – når vi tør gå med.

Vintermørket på en regnvejrsdag har én klang, en vinternat med fuldmåne og sne har en anden.

Vinterens nætter med sortmåne gør mørket totalt. Døgnene omkring sortmåne er mættede af den urkvindelige Kraft, den venter i mørket. Du skal bare hengive dig og følge med indad og nedad.

Vintermørket er tiden til at blive stille og lytte. Lytte indad i de dybeste lag, hvorfra kilden og Livskraften springer. Ikke i et forsøg på at fremtvinge lys eller hurtighed, men en hengivelse til den kvindelige Urkraft, som løber dybt i os. Vinteren er tiden for at væve en dybere forbindelse i rodnettet til Jorden og Skabelsen. Vinteren er tid for at lade Kællingens utæmmede Kraft føre os dybt ind i vores væsens essens.

Langsomheden er fremherskende i den mørke tid – i hvert fald når vi tør følge de impulser, der strømmer fra mørket dybt i os. Ordene er langsommere. Der er længere imellem dem. Vores måde at bevæge os på er lidt langsommere, måske endda lidt tungere. Behovet for søvn og tilbagetrækning er større, og Kællingens hvisken er lettere at høre.

I vinteren kan vi registrere, at gamle vækstlag fra sommeren giver slip – som bladene på træerne, der daler mod Jorden og giver næring til nyt Liv. Det er en forunderlig tid til at øve sig i ikke at pille i det, der slipper, øve sig i ikke at prøve at forstå og regne ud, men bare at være med det skifte, der sker i visheden om, at det er lag, der er dybt forbundet med Urkraften. Liv, Død, Genfødsel. Efter vinterens tilbagetrækning kommer forårets vækst.

Konsekvensen af det kender du ikke. Du kan ikke regne ud eller foregribe, hvad det betyder for det kommende år. Hvilke ideer, der springer fra vinterens felt i dig.

Du kan kun læne dig ind i vinterens favn og tillade dig selv at sanse, at mørket er svangert med spirende Liv, der bryder frem, når tid er.

(En snas fra 'Kællingens Bog').

04/12/2025

Årets sidste fuldmåne
Jeg oplever, denne fuldmåne afrunder et år og binder en sløjfe på mange af de processer, vi har gennemløbet både dette år, men også de sidste år. Meget bliver tydeligt under fuldmånens lys – både i verden og i det indre.

Tiden lige nu er frugtbar, selv om det for de fleste menneskers vedkommende kan føles som en ørkenvandring, hvor mange gamle sår er i bevægelse. De samme følelser der igen og igen aktiveres.

Årets tema har været hamskifte, et opgør med gamle tilstande, overbevisninger, temaer og historier. Hamskifte lyder måske som noget der sker let og ubesværet, men for mange har det været et barsk år, hvor man kan have følt sig som Kong Lindorm der i eventyret, igen og igen blev skrubbet med lud, sand eller sødmælk, hvor at skyde en ham og blive mere og mere autentisk og loyal over for sig selv.

Som afslutningen på hamskiftet og overgangen til et år hvor energien kalder mere på udadrettet handling, trækker kraften sig I denne vinter tilbage til de allerdybeste steder i dig.

Denne tid gør en forvandling mulig, som rækker ind i de dybeste og ofte smertelige lag, hvor vi ellers er tilbageholdende med at komme, fordi det kræver så meget af os. Tiden og energien lige nu, kalder på at vi skaber et mere retvisende og opdateret selvbillede af, hvordan vi forvalter vores liv og vores kraft. For at det kan ske, må vi turde SE og være selvansvarlige omkring det vi ser – også selv om det sætter bølger af frygt eller meningsløshed i bevægelse.

Når vi er i vinterens mave, rører kraften ved vores dybeste sår, vores grundsår – som kaldes til overfladen for at heles. Grundsåret er din ledetråd, dit indgangssår for din kraft – nok rører vinterens og fuldmånens energi ved det og udløser måske smerte, men samtidig kalder det, for at få din kraft til at rejse sig.

Kraften rejser sig fra rodnettet, og Himmel og Jord rører hinanden, mens fuldmånens lys kærtegner Jorden.

(Uddrag af blog: https://tanjaeskesen.dk/aarets-sidste-fuldmaane/

03/12/2025

Glotid
Jeg glor tit og har gjort det ligeså længe tilbage som jeg kan huske. Det er blevet kaldt alt muligt af mine omgivelser: ‘at falde i staver’, ‘at være fraværende’, ‘dagdrømme’, ‘mentalt at tjekke ud’ – men for mig har det meget stor værdi. At glo er en måde at slippe kampen og øve mig i at være mig selv nær. At være langsom og stille.

Jeg stopper op, lægger telefonen fra mig og laver ikke noget samtidig med at jeg glor – andet end måske have en god kop te ved hånden. Jeg kan sidde eller stå, indendøre eller udendørs – det er ikke afgørende. Mit blik kan være rettet mod horisonten, mod ilden i brændeovnen, på et maleri jeg holder af eller måske noget i naturen. Mine øjne er åbne og jeg øver mig bare i at komme mig selv nær. Stille mig selv til rådighed for alle dele af mig, være langsom og stille – uden et agenda og uden et mål. Jeg øver mig i at være blød, iagttagende og vågen. Jeg laver ingen særlige åndedræts øvelser, meditationer eller bekræftelser. Jeg laver ingenting. Glor bare og tager en pause, hvor jeg intet skal opnå eller præstere. At glo har som sådan intet produktivt agenda – andet end jeg øver mig i at være mig selv nær.

At glo omfavner alting: krop, sind, sjæl, tanker, følelser. Alting er velkomment og intet mere fint end andet.

At glo er en del af min praksis og er med til at skabe et stærkt rodfæste og en dyb forbindelse til min kerne.

Det løser ikke udfordringer eller kommer med løsningsforslag til det jeg måske bokser med – men at glo skaber en følelse af rodfæste og dermed kraft. Og når jeg har gloet lidt, mærker jeg ofte en lyst til at gå i gang med det jeg skal have taget mig af.

(Uddrag af blog: https://tanjaeskesen.dk/at-glo/)

02/12/2025

På denne tid af året starter og slutter dagen i mørke. Dagene bliver kortere og ved VinterSolhverv er der kun 7 timer mellem solopgang og solnedgang.
Mørket kalder mig indad. Nedad i mørket og mig selv. Mørket kalder på fordybelse og indadskuen.

Det er i vintermørket jeg holder arbejdsfri - ikke i sommerens udadrettede energi. Det er i mørket, jeg i nogle uger omkring VinterSolhverv holder pause fra klienter og vender opmærksomheden indad og nedad. Nogle mennesker spørger, om det er en slags vinterhi eller vinterdvale. Det oplever jeg ikke det er. Det er nærmere en meget vågen og seende tilstand, hvor jeg i intervaller bliver langsom, seende og sansende. Glotid kalder jeg det.

Det er tid til at ære det årshjul som nu rinder ud, samtidig med at et nyt snart tager sin begyndelse. Det er som at stå på en slags tærskel. hvor jeg både sanser det år der rinder ud og samtidig beder om hjælp til at væve tråde til det år der lige nu formes i mørket.

Fra det dybeste lag i mig, helt inde fra mørket, kan jeg se mig selv, mærke min iboende kraft og mine muligheder for at væve nyt liv.

Jeg læner mig ind i vinterens favn og tillader mig selv at sanse, at mørket er svangert med spirende liv, der bryder frem, når tid er.

Rodfæste, fodfæste
Sjæletid, dvæletid
Længere ind, dybere ned
Venlig, men aldrig tam

Tanja Eskesen

11/12/2025

10/12/2025

09/12/2025

08/12/2025

08/12/2025

06/12/2025

06/12/2025

05/12/2025

04/12/2025

03/12/2025

02/12/2025

Adresse

Åbningstider

Telefon

Internet side

Underretninger

Kontakt Virksomheden

Genveje

Del

Mandag	09:00 - 16:00
Onsdag	09:00 - 16:00
Torsdag	09:00 - 16:00
Fredag	09:00 - 16:00