Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 16:00 Onsdag 09:00 - 16:00 Torsdag 09:00 - 16:00 Fredag 09:00 - 16:00

Tanja Eskesen, Skattergade 34D, Svendborg Municipality (2025)

11/09/2025

At glo
Jeg glor tit og har gjort det ligeså længe tilbage som jeg kan huske. At glo er en måde at slippe kampen og øve mig i at være mig selv nær. At være langsom og stille.

Mit blik kan være rettet mod horisonten, mod ilden i brændeovnen, på et maleri jeg holder af eller måske noget i naturen. Jeg lægger telefonen fra mig og laver ikke noget samtidig med at jeg glor - andet end måske have en god kop te ved hånden.

Jeg kan sidde eller stå, indendøre eller udendørs - det er ikke afgørende. Mine øjne er åbne og jeg øver mig bare i at komme mig selv nær. Stille mig selv til rådighed for alle dele af mig, være langsom og stille - uden et agenda og uden et mål.

Jeg øver mig i at være blød, iagttagende og vågen. Jeg laver ingen særlige åndedræts øvelser, meditationer eller bekræftelser. Jeg laver ingenting.

Jeg glor bare og tager en pause, hvor jeg intet skal opnå eller præstere. At glo har som sådan intet produktivt agenda - andet end jeg øver mig i at være mig selv nær.

Når jeg glor, giver mig selv lov til bare at være mig og tillader mig at folde mig ud i al min vær-mig-hed. Jeg favner det der er mig og lader det der er komme til stede uden at dømme det for at være mere eller mindre fint eller ønskværdigt. Alle dele af mig, alle følelser, alle tanker og alle strømninger er velkomne.

Jeg glor ikke for at blive mere produktiv og effektiv, men alene som en kærlighedshandling over for mig selv

(En bid fra min blog om at glo: https://tanjaeskesen.dk/at-glo/)

10/09/2025

At sætte alting frit
Nogle gange sker der skift i Livet. Skift som er så store – eller afgørende – at alt på en måde bliver sat fri.
Når alt er sat fri, skaber det en åbning til at se de steder, vi lever efter udtjente vaner eller overbevisninger.
Det giver muligheden for at spørge os selv, om den måde vi har bygget Livet op på, er sket ud af en vane – noget vi har lært bevidst eller ubevidst – eller fordi det virker.

Skaber du med dine daglige valg det Liv du, virkelig ønsker dig og brænder for?

Når alt er sat fri, skaber det en åbning for i dybere grad at overveje: Hvem er Jeg? Hvad er væsentligt? Hvad vil jeg med mit Liv? Hvilken arv vil jeg efterlade mig – hvad vil jeg give videre til den del af æten, som kommer efter mig?

Min erfaring er, at det er et sted, som kræver stort mod at være i. At skabe et rum for sig selv, hvor alt er tilladt. Alt er muligt. Der er ingen faste svar – alene muligheden for at undersøge, hvad der giver mening. En mulighed for at undersøge, hvilke valg der nærer Sjælen, og hvilke valg der udsulter den.

Svarene ligger i dig – dybt i Kællingens rige.

Der vil sjældent være lynhurtige og krystalklare svar, da det er et sted præget af langsomhed. Det kræver mod til at være langsom og tage den tid, det tager.
Det kræver vedholdenhed og mod til igen og igen at vende tilbage til dét sted i dig, hvor Livet krymper sig eller filtrer sammen i en knude af fastlåste overbevisninger, som holder dig fast i et knugende greb.

Har du villigheden til uhildet at træde ind midt i Skabelsens Livsstrøm og ladet Livet skabes gennem dig? Ikke som en mental handling begrænset af din fantasi og forestillingsevne – men som en tilladelse til, at lade Skabelsen udtrykke sig gennem dig?

Se Skabelsen som en vældig bølge af energi, der bare venter på at udtrykke sig gennem dig. Når du fedter med tingene og stædigt bliver i dine udtjente overbevisninger og vaner, gør du Skabelsen mindre. Du står i kanten af bølgen – et uroligt sted, fordi du hele tiden væltes omkuld af bølgen. Resultatet er, at du gør dit Liv mindre end det, der er mulighed for.
At sætte alting fri er en hengivelse til Skabelsen. Et Kærlighedsmøde, hvor din Sjæl får mulighed for at skabe det Liv, du er her for. Indefra og ud.

Alt, det kræver, er, at du tør lytte til din indre Kælling og tillægge hendes kald værdi.

(Ordene som passer til tiden lige nu, er fra 'Kællingens Bog')

09/09/2025

Kamæleonen
Der var engang en kvinde, som havde evnen til at tage farve af sine omgivelser. Hun havde en unik evne til at sanse, hvad folk var mest trygge ved, og hvad de godt kunne lide, og så tilpassede hun sig til det. Som oftest opdagede hun slet ikke, at det var det, der skete.

Gik hun ind i et rum, hvor folk var røde, blev hun rød. Gik hun ind i et rum, hvor folk var gule, blev hun gul. Talte hun i telefon med én, der var blå, sivede det blå også stille ind i hende. Når hun stod i kø i en forretning, blev hun grøn, ligesom dem hun stod sammen med.

Når hun skulle træffe en beslutning, uanset om det var køb af et par nye bukser eller et jobskifte, rådførte hun sig altid med sine omgivelser, for det var så vigtigt for hende, at de valg, hun traf, var rigtige. Om et valg var rigtigt, blev afgjort af, hvorvidt hendes omgivelser var enige med hende. Var det større valg, hun skulle træffe, tog det tid, fordi hun jo skulle nå både at spørge sine forældre og de forskellige veninder om deres mening. Efterhånden vidste hun præcist, hvad de alle foretrak, og begyndte at tilpasse sine valg, så hun sorterede muligheder fra, som hun på forhånd vidste ville møde modstand. Det var meget lettere, syntes hun.

Det handlede desværre ikke kun om hendes udseende og adfærd, det allerværste var, at hun også ændrede farve i det indre. Var menneskene i hendes omgangskreds triste og synes livet var hårdt, stillede hun helt automatisk ind på den frekvens i sig. Egentlig var hun en glad kvinde, men længslen efter fællesskab betød, at hun tilpassede sig og tog farve af familie og venners humør. Og eftersom hendes nære venner og familie grundlæggende oplevede livet som hårdt og udfordrende, kom hun til at overtage den stemning inden i sig. For hvordan kunne hun boble af livsglæde, når alle var enige om, at livet var slidsomt? Det betød, at hun mistede forbindelsen til sig selv og sine følelser.

(En lille haps fra en af de 24 historier i 'Fortællinger fra Skyggelandet'. Fabelagtige har lavet omslaget. Kan du spotte kamæleonen?)

08/09/2025

At sige JA og NEJ
Hvis NEJ ikke er en mulighed, bliver det vanskeligt at mærke sine grænser.
Og for at sige JA må man først have oplevelsen af at have et valg. Altså at NEJ findes og bliver hørt og respekteret.

Hvordan kan man sige JA, hvis ikke man er sikker på at måtte sige NEJ – at måtte stoppe, ændre mening eller korrigere undervejs?

At generobre sin ret til at sige JA og NEJ er en handling af Kraft og har alt at gøre med at sætte grænser. Ofte er vi mest optaget af grænserne og det at sige JA og NEJ i relation til andre, men hvis ikke det er forankret i os selv som en følekontakt, hvor vi ikke alene kan MÆRKE, om noget er et ja eller nej, men også have retten til at udtrykke det i forhold til sig selv, kan det være endnu vanskeligere at gøre det i forhold til andre mennesker.

Start i det stille, når du skal afsøge, hvordan du har det med at sige ja og nej.

Kan du sige JA til en god kop te eller kaffe, når du sidder med koppen i hånden?
Kan du sige JA til vandet mod huden, når du vasker hænder?
Kan du sige JA til dagen, når du vågner?
Kan du sige JA til dine følelser og dine tanker?
Kan du sige JA til din krop?

∞

Tør du tage ejerskab over ordet NEJ? Du kan smage på ordet. Eksempelvis ved at gå rundt i dit hjem og sige ”nej”. Først som en hvisken. Senere højere. Måske råbe ”NEJ”! Trampe i gulvet eller puffe til noget med armene. Du må opdage alle nuancerne i NEJ og tage ejerskab over dem – først inden i dig, i dit eget selskab, senere prøvende overfor andre mennesker.
Det kan sætte alle mulige følelser i gang: Frygt. Jubel. Vrede. Prøv bare at registrere hvad der sker i dig, når du øver dig i højt at sige NEJ.

At have ret til at sige NEJ er også et opgør med at skulle tåle.

Kan du sige nej til mad, du ikke bryder dig om eller har lyst til, i stedet for automatisk bare at tåle det andre sætter pris på?
Kan du sige nej tak til noget, der ikke lige rammer din smag, selv om andre synes, det er fantastisk?
Kan du sige nej til at tale med andre, hvis du er for træt eller ikke har lyst, selv om de ønsker at tale med dig eller være sammen med dig?

(En snas fra min bog: Kraften i Mørket. Om seksuelle overgreb og menneskelige rovdyr)

07/09/2025

Pige, moder, kælling
🔥 Hvorfor er vi livet igennem i kamp med os selv, med det der ligger i den kvindelige arv, med vores egne eller ‘folks’ forventninger og med at være loyale over for os sig??
🔥 Hvorfor er det svært at gå gennem livets store porte: pubertet, moderskab, overgangsalder og aldring?
🔥 Og hvad har portene og livsfaserne til os- hele livet igennem?

Den unge piges, moderens og kællingens energi er livet igennem alle indeholdt i den urkvindelige kraft. Cyklisk vil de afløse hinanden. I nogle faser vil en af dem være mere fremherskende end de andre, men livet igennem vil vi kunne trække på dem alle tre efter behov.
Der kan ikke sættes år eller alder på, hvornår den ene fase glider over i den næste. Det er alene en måde at anskueliggøre, at der sker en bevægelse, og at vi uvægerligt forandres gennem livet.

Det og meget mere kan du blive klogere på lørdag den 4. oktober kl 10-16

https://www.facebook.com/events/1811151923129672

06/09/2025

Når jeg er færdig med en bog og har udgivet den, opstår der altid et besynderligt mellemrum. De første gange tolkede jeg det som et tomrum - altså fraværet af noget. At noget var gået tabt, som jeg skulle ‘finde tilbage til’

Nu mærker jeg det også som et åbent rum, hvor nyt liv kan opstå. Jeg øver mig i at synke ind i det, ikke kæmpe eller ville have det til at være anderledes, men at nærme mig det sted. Undersøgende, sansende. Jeg strikker lidt og glor ud i luften og på en solsikke. Eller måske både ud i luften og ind i mig selv og skriver de ord, der danner tråde til en ny bog. Nogle af ordene er kradse. Konfronterende. De handler om relationer, dramatrekanter, kraft, kærlighed og selvansvarlighed.
Venlig, men aldrig tam ❤️‍🔥

04/09/2025

At være sin egen 1. prioritet og sin egen tilregnelige voksen, er et tema, der igen og igen dukker op i konsultationer, grupper og forløb. Jeg oplever det er helt essentielt i fht at tage livtag med sin frygt og kraft.

Ved at være sin egen tilregnelige voksne kan man skabe tryghed for de frygtsomme sider i sig, fordi man viser alle dele af sig, at man er i stand til at tage vare på sig selv og sine behov, håndtere sin frygt og kan læge de sår, livet tilføjer én.

Men for at være din egen tilregnelige voksne er du også i nogen grad nødt til at være din egen første prioritet.

Egenomsorg eller egenkærlighed er at tage sig af sig selv og dække sine egne behov. Man må skabe gode vækstvilkår for sig selv, ikke kun til gavn for andre, men til gavn for sig selv.

Det betyder, at man må forankre sig selv og sine egne basale behov, før man dækker en eventuel partners behov.

At være sin egen første prioritet er at prioritere at tage sig af sig selv og sine basale behov: søvn, mad, væske, frisk luft, bevægelse. At have villigheden til ikke alene at mærke behovene, men også at dække dem. Det er fra det felt, der opstår en forankring, et rodfæste i sig selv og i skabelsen. Det er det primære skridt i at opdyrke kærlighed til dig selv. At dine behov er vigtige nok til, at du vælger at dække dem.

At være sin egen første prioritet kan være kædet sammen med en følelse af egoisme, og derfor kan det også være forbundet med tabu, skyld og skam at prioritere at tage vare på sig selv. De overbevisninger kan ligge i kulturen eller i baggrundsstøjen og have stor indflydelse på vores valg.

(En snip fra min bog "At leve med frygtløshed")

03/09/2025

Kærlighedstrappen
”Elsk dig selv!”
Måske er du stødt på de ord og har tænkt: ”Ja, det lyder da fortryllende. Men hvad gør man så, hvis det føles umuligt, enten fordi man føler sig uelskelig, eller fordi man simpelthen ikke ved, hvordan eller hvad det vil sige at elske sig selv? Hvis man aldrig har lært det eller for alvor oplevet, nogen elske sig selv på en livgivende måde?”.

Forestil dig da en trappe, hvor det øverste trin er kærlighed. Det ultimative, som vi taler om og ønsker også skal omfatte én selv. Men det trin kan føles lige så uopnåeligt som at række efter månen. Det er kun det sorte, tomme himmelrum, man mærker – kærligheden er uden for rækkevidde.

Men kærlighed kan, ligesom så meget andet, gradueres.

Trappens øverste trin er ubetinget kærlighed.
Det første trin – det nederste om man vil, det trin, der er mest tilgængeligt og tættest på: det er blødhed. Man må starte med at opdyrke en blød plet for sig selv. En medfølelse, der over tid vokser til venskab, loyalitet og kærlighed.

Der er adskillige trin op til det øverste kærlighedstrin. Der er ikke-dom, mildhed, blidhed, venskab og sikkert mange flere trin end det.

Ofte må vi starte langt nede ad trappen og gå med meget små skridt. Bare det at møde sig selv med blidhed eller mildhed kan føles umuligt. Måske rasler modsvaret: selvhadet raser, og frygten snapper i hjertekulen. Se også på selvhadet med mildhed. Det er jo en del af dig, og det har haft som funktion at få dig til at underspille og holde dig i sikkerhed fra at blive udstødt eller forladt.

Til dig
Måske kan du ikke møde din voksne del (det menneske, du er i dag) med blidhed. Da må du forsøge at tænke på den frygtsomme del i dig.

Kan du finde en blød plet i dig selv for barnet eller den purunge pige eller dreng, du engang var? Kan du møde den frygtsomme del af dig med ikke-dom og mildhed? Nogle dage vil det være lettere end andre, men gør forsøget, også selv om det rejser indre storme og føles forbudt, umuligt og uopnåeligt. Når den bløde plet og mildheden overfor dig selv bliver tydeligere, vil den sprede sig til større områder af dit liv og efterhånden spire til et begyndende venskab med dig selv.

Vid, at det tager tid. Måske bliver det en livslang proces at lære trinnene på kærlighedstrappen at kende og efterhånden integrere dem i din måde at møde dig selv på.

(En haps fra min bog: At leve med frygtløshed ❤️‍🔥)

02/09/2025

At følge færten
Nogle gange havde hun en oplevelse af, at kontakten til sporet blev tynd. At det var svært med sikkerhed at kunne sige, om hun var på sporet.

Så måtte hun bruge dyrekvinden i sig for at fange færten igen. Nærmest zigzagge frem og tilbage og slå nogle ordentlige sving, hvis hun var kommet på afveje, inden hun oplevede at fange færten igen.

Fejlen var ikke at miste færten af sporet – det var ikke i sig selv farligt, det farlige opstod, når ikke hun opdagede, at hun havde tabt kontakten til sin sjæls hvisken, men fortsatte i fuld fart, næsten blind, forført, fortabt.

Nogle gange snoede sig en fært ind over hendes spor, som lignede sjælens spor. Det imiterede sjælens stemme og lokkede med berømmelse, andres beundring eller penge, derfor måtte hun standse for at lytte og sanse med jævne mellemrum.

Frygt kunne lægge sig som en dis og bedøve hendes sanser, så hun ikke mærkede sporet eller kom til at tro, at hendes spor ikke havde værdi. Nogle gange lå disen som en sky om hendes hoved og bevirkede, at hun intet kunne sanse. Andre gange lå den i knæhøjde og fik hende til at tvivle på, hvor hun satte fødderne.

Disen kunne også føles som en mur, hun ikke kunne komme igennem. Som en forhindring – da måtte hun lukke øjnene og føle sig frem med fødderne – et halvt skridt ad gangen – prøvede at krabbe sig frem med tæerne og mærkede stien under fødderne. Blev det for slemt, satte hun sig ned, trak vejret og gloede ind i tågen. Når hun havde holdt en pause, kunne hun begynde at mærke en flig af færten igen. Hun samlede på vildsporene og prøvede at møde dem med mildhed – skrev dem ned eller lavede skitser, fordi selv vildsporene på et senere tidspunkt kunne vise sig at være nyttige, men mest fordi de viste hende noget om sig selv.

(En snas fra min nye bog: 'Fortællinger fra Skyggelandet'. Find den i min shop, hos din boghandler eller spørg efter den på biblioteket ❤️‍🔥. https://tanjaeskesen.dk/shop/)

01/09/2025

At høste sine indsigter
Sommeren er i opløsning. Dagene bliver kortere, duggen ligger længere og naturen skifter langsomt farve. De sidste ugers tørre vejr bleger farverne i naturen. Kalenderen siger efteråret begynder i dag.
Høsten er næsten færdig og det er tid til at sammenfatte erfaringer og indsigter og samle tråde op. Nye muligheder og indsigter titter frem sammen med høsten – ofte som følge af, at noget længe har simret og nu er modnet og klar til høst.

Sensommerens bløde lys giver en unik mulighed for at sortere i de vækster, der er i din indre have. Nøgternt kigge på, hvilke du skal tage frø af og bringe med dig videre i den næste vækstsæson, og hvilke der er udtjente og lades tilbage. Måske får du øje på et mønster i dig som du ikke ønsker at tage med ind i den næste vækstsæson eller noget andet i dig, der i den grad skal have mere plads.

Humøret under den sidste del af høstens energi, svinger ofte mellem euforisk glæde over indsigter vi kan høste og sorg over dét der ikke fik det liv vi ønskede.

Ofte forbinder vi det sidste af høsten med arbejdssomhed, måske endda med et opskruet tempo og følelsen af, at der er meget der skal nåes inden vejret skifter. Men for at kunne samle de ofte spindelvævstynde tråde af indsigter op, er det væsentligt også at have pauser. Tid til bare at glo, måske stirre ud i luften og tillade alt at lande.

Skriver du dagbog, drømmebog eller mediterer er det et godt tidspunkt at bladre lidt tilbage. Læse hvad du har skrevet og tage dine indsigter alvorligt. Måske er der indsigter der skal handles på, selv om du ikke helt ved hvordan.

(Læs mere i bloggen: https://tanjaeskesen.dk/athoestesineindsigter)

01/09/2025

Mellem to generationer
Hvis du er i klemme mellem to generationer, er du nødt til at give slip på deres gøren og laden. Du må træde til side og alene tage dig af dine egne sår. Du kan ikke gøre det i håb om at få dine døtre på plads i slægten og hele deres sår. Hver kvinde må gå sin vej. Men ved, at du tager dig af dit sår, bereder du vejen for din datter – du gør det lettere for hende. Men om hun vælger at tage sig af sit sår, har du ingen indflydelse på – det er en sag mellem hende og skabelsen.

Selv om du er i gang med at bryde arven, har samlet det sunde kvindelige aspekt op, og gjort op med det skævvredne, må de kvinder, der går efter dig, også selv vælge, hvad de henvender sig til. At du har brudt arven holder ikke nødvendigvis kvinderne, der går efter dig, i sikkerhed for det skævvredne. Det har bare tydeliggjort, at der er en mulighed for at udleve kraften sundt og retvendt, at dén tråd er blevet tydeligere, men din datter og datters datter må selv træffe deres valg.
Du kan ikke gøre det for dem, du kan alene fortælle din egen historie og vide, at den lever i dine døtre, som Vasillisas dukke i lommen. Du kan kun heppe på dem og iagttage, hvordan de udlever deres liv, og hvad de stiller op med kraften.

Men som Vasilissa må også din datter drage ind i den mørke skov og hente sin kraft hos sin indre kælling – sit visdomsaspekt, sin Baba-Yaga.

Den kvindelige vej er en erfaringsvej, og din datter og hendes datter efter hende må gå vejen og lære af egne erfaringer. Fra det felt springer livsduelighed og brugsværdi. Det er livet afprøvet i praksis.

(Fra min bog "Min mors datter". Find den i min shop, hos boghandleren eller biblioteket - også som lydbog 🔥🎧)

29/08/2025

At sætte livskraften i bevægelse
Nogle gange stagnerer livsenergien i kroppen som en forsvarsmekanisme ofte som følge af frygt. Det bliver en måde ikke at føle de følelser, der kan være lejret i kroppen. Følelser, der er opstået af sygdom, traumer eller svære livserfaringer. Kroppen bliver stiv, træg og måske opstår der smerter eller en oplevelse af manglende kontakt.

Ofte vil oplevelsen af, at kroppen er stagneret, skabe utryghed og måske frygt, for at der er noget alvorligt galt. Det accelererer sammentrækningen og det stivnede i kroppen, og en ond cirkel er skabt.

Over tid vil livskraften stagnerer mere og mere. Frygten vil vokse, og det vil føles som at komme i et indre bur. Nogle gange sætter vi instinktivt livskraften i bevægelse ved for eksempel at gå en tur eller strække os, men ofte går der tid, hvor livskraften bare stagnerer mere og mere, og komfortzonen skrumper. Da må vi bevidst vælge at sætte bevægelse i det stivnede.

At sætte livskraften i bevægelse gøres lettest gennem at bevæge dig og bevæge dig bevidst. Du må have dit fokus rettet mod kroppen og mærke kroppen, imens du bevæger dig. Det kan være ved at strække dig og imens gå på sanseopdagelse i kroppen. Eller gå en tur i naturen og mærke, hvordan livsenergien løsner sig, og åndedrættet bliver friere.

(En snas fra 'At leve med frygtløshed'. Find bogen på biblioteket, hos din boghandler eller i min shop - også som lydbog. Kettlebells er en af mine måder bevidst at bevæge livskraften)

Tanja Eskesen

11/09/2025

10/09/2025

09/09/2025

08/09/2025

07/09/2025

06/09/2025

04/09/2025

03/09/2025

02/09/2025

01/09/2025

01/09/2025

29/08/2025

Adresse

Åbningstider

Telefon

Internet side

Underretninger

Kontakt Virksomheden

Genveje

Del

Mandag	09:00 - 16:00
Onsdag	09:00 - 16:00
Torsdag	09:00 - 16:00
Fredag	09:00 - 16:00