12/12/2025
Kære alle is-elskere ❤️
Tilbage i sommers fortalte ejeren selv om det store navneskifte fra Gelato Italia til Svendborg ismejeri, og nu deler vi endelig officielt det nye logo og den visuelle identitet, vi har udviklet i tæt samarbejde med Svendborg ismejeri.
Kenneth Jørgensen, der ejer og driver ismejeriet, er Gelatiere uddannet fra Bologna i Italien. Logoet er derfor designet som en kærlighedserklæring til 1950–60’ernes italienske gelato-butikker: håndtegnede vafler, bløde swirls og masser af hjemmelavet sjæl. Typografien er inspireret af de gamle håndmalede skilte, man stadig finder på små italienske gadehjørner, blandet med ren skandinavisk enkelhed. Resultatet er varmt, ægte og hjemmelavet – præcis som et lokalt ismejeri skal føles og smages her på Sydfyn 🍨✨
Nu er den nye hjemmeside også live ♡
Logoet, farverne, fotografierne og teksten skaber tilsammen én sammenhængende fortælling – om ægte håndværk, italiensk gelato-tradition og kompromisløs kvalitet, båret af den varme sydfynske sjæl, der gør Svendborg ismejeri helt unikt.
Tusind tak for tilliden, det gode humør og det helt igennem behagelige samarbejde. Det her er en milepæl, vi er stolte af at have været en del af.
Kom endelig ind og se det nye website – og hvis I er i nærheden af Svendborg, så siger vi bare: Der er altid plads i maven til italiensk is ♡🍨: https://svendborgismejeri.dk/
Vi ses snart ved isdisken – der skal selvfølgelig smages igennem på julens varianter! 🎄♡
I kan læse mere om hele designprocessen, se udvalgte billeder og videoer (og ja, der er også en lille “making of”) på vores egen hjemmeside: https://macaronsdesign.com/projects/svendborg-ismejeri/
Hej alle derude.
Jeg har længe gået med tanken om at ændre navnet på vores lille mejeri. Dette primært for at være mere tydelig i, at hos os får man hjemmelavet is.
Det synes jeg at Svendborg Ismejeri signalerer. Vi er lokale, vi henter mælken lokalt i Lakkendrup og vi laver is og softice i på stedet i butikken.
Det har dog ikke været en nem beslutning, fordi butikken siden etablering altid har heddet Gelato Italia, og det er med en vis vemod at jeg nu gør det, men mavefornemmelsen siger mig, at tiden er inde til et skiftet nu.
Alt er det samme. Ejer, medarbejdere, beliggenhed, produkter, menu, det er kun navnet og logoet der er ændret.
Der er en ny hjemmeside på vej, en mere moderne og lækker hjemmeside, siden bliver lidt ændret i design og der kommer også nye mailadresser.
Det hele skulle egentlig først have været breaket i næste uge, men af mange årsager blev det i dag. Facade skilte er ændret i dag, og så er det jo ligesom ingen hemmelighed mere☺️.
Husk, alt er ved det gamle. Vi hedder blot noget andet og ser en smule anderledes ud på logo. Ingen panik, heller ikke med evt. bestillinger og gavekort.
Håber I vil bære over med en måske lidt bøvlet overgang, og at I fortsat vil støtte op om butikken.
Så bliver det også lidt hele Svendborgs lille ismejeri.
Del gerne. For mig er det en speciel dag❤️.
Mange spændte og glade hilsner
Ismanden