15/12/2017
Biodiversiteten er værd at kæmpe for!
Hvorfor er det vigtigt for en lille gruppe biologer at stå som fortalere for at biodiversitetens nedtur ikke berører de kommende 10 milliarder mennesker på afgørende vis?
Vi kan klare en landbrugsproduktion baseret på vindbestøvning og kunstig robotbestøvning, selvfølgelig med færre arter. Dertil kan vi marginalt give plads til lidt biodiversitet i dårligt anvendelige områder, langs markerne. Alt går jo bedre i øvrigt og nu har FN også sat miljømål for de næste 15 år, som sikkert vil bære frugt, som de forrige dagsordener har gjort det. Selvfølgelig er det kedeligt, vi undervejs mister en del smukke arter, for biodiversiteten er ganske rigtigt på retur, men ikke mennesket. Der er ikke belæg for katastrofeteorier, det har vi hørt før, og selvom vi nu befinder os i the sixth extinction, som er menneskeskabt, er der ikke grund til at male fanden på væggen, siger jubeloptimisterne. De får plads i den hjemlige debat og fremstår positivt med afbalancerede småjusteringer, der helt ser bort fra, at vi lever over evne, har ødelagt vores egen natur, samt store områder i udlandet, der sikrer vores billige adgang til det f***r, som soya, der udgør en trediedel af f***r til kør og høns, så vi har de billigste kødpriser nogensinde.
Andre miljøforskere og de er i overmægtigt overtal og tegner den videnskabsmæssige koncensus angående den truende miljøudvikling, siger noget helt andet. Vi er på vej mod en alvorlig miljøkrise, som ikke længere er reversibel. Det vil ramme menneskeheden hårdt.
Jeg går ikke ned i detaljer om de mange scenarier, fra tørke til migrationer af hundredevis af millioner miljøflygtninge. Forskerne holder fast i disse konsekvenser, men kan ikke sætte en præcis tidshorisont op, for hvornår hvad sker, og alt afhænger af, hvor hurtigt det går.
Det giver optimisterne tid til at juble, men forskerne er ikke i tvivl, vi er på en glidebane og konsekvenserne er helt uberegnelige og af hidtil ukendte dimensioner. Mennesket går ikke ram forbi og selv angående fødegrundlaget, som midlertidig fik et boost gennem nye dyrkningsmetoder (grøn revolution), kan man årti efter årti registrere en - relativt til folketallets vækst- faldende dækningsevne, også selvom indhugget i primær skov og tidligere udyrkede områder er steget væsentligt.
Disse forskere sammenkæder for det første klimaforandringer til biodiversitetens tilbagegang og til de øvrige miljøpåvirkninger, som CO2 udledning, forureningen bl.a. af havene m.m. Det er svært at arbejde med alle disse parametre og derfor uklogt at sætte sig op på en hest med et klart bud, men at disse elementer er sammenhængende, og at de har alvorlige konsekvenser, er der ingen tvivl om. Verdens største lunge er phitoplanktonet, planteplankton i verdenshavene, med ansvaret for ca. 60 % af verdenens iltproduktion og inklusive bundfældning et endnu større ansvar for CO2 resorptionen. Biodiversitetens tilbagegang, de udvidede landbrugsarealer og klimaet har selvfølgelig også indflydelse på ilt og CO2 regnskabet på landjorden, men for at blive ved planktonet, så er ingen klar over, hvordan det egentlig står til. Meget tyder på, at det går skidt. Satellitterne har registreret en klar tilbagegang for planktonet i havenes synlige overflade, men vi ved ikke, hvad der sker dybere nede. Det er blot det største af biodiversitetseksemplerne og viser, hvor svært det er at komme med fikse standpunkter uden langt større forskningsbevillinger.
Uanset hvilket globalt emne vi bringer på banen, er det også slående, at vi ikke står hverken med en politisk beslutningsstruktur eller teknologiske midler af et omfang, der kan løse så store problemer, som de ovenfor omtalte. Vi er ikke engang nået til at ændre vor liberale vækstbaserede kapitalisme, vort forbrug, vore spisevaner osv.
Det lyder som en utopi, det de fremmeste forskere (fra bl.a. Stanford Universitet i Silicon valley) på den nyligt afholdte verdenskongres for fakta og videnskabsproducenter i San Francisco konkluderede - ”Vi har ingen fremtid, det er for sent” – sagde de, og så fortsatte de med en opfordring til os, der laver film - ”fortsæt derfor med at lave film om, hvordan vi får en bedre fremtid”.
Det har jeg også tænkt mig at gøre, så længe jeg får lov, uanset om det er for sendt og uden skelen til liberalt indstillede optimister.
Se min seneste film om emnet, Edderkoppernes hus - Borgerkrig i Lille Kregme, på DR1 mandag klokken 20.30, så vil I se hvad borgerkrig kan føre til i de bedste af alle verdener, vores.
