07/06/2024
Hvor meget vil du ofre for at få sandheden frem? 🕵️🔎
Vores nye journalistiske krimiserie GRAVERNE tager graverjournalistikken under lup og udforsker, hvad undersøgende journalister går igennem som demokratiets vagthunde.
I serien, der lander på TV 2 Play den 28. juli, følger vi den Cavlingvindende gravergruppe bag programmet Brændpunkt. Uden en ny historie er gruppen tvunget til at dreje nøglen om, og det er her i desperate tider, at de modtager et anonymt tip, der får store personlige konsekvenser for alle i gravergruppen. Netop som de indser, at den mørklagte sag trækker tråde til den øverste del af det politiske system, må de beslutte, om det er prisen værd at sætte nære relationer og eget velbefindende over styr for at få historien frem i lyset.
Serien stiller skarpt på vigtigheden af undersøgende journalister, der sætter sig selv på spil for at afsløre de mørkeste hemmeligheder, og udforsker de moralske dilemmaer, der opstår, når man bruger journalistiske metoder, der er på kant med loven. For hvor langt vil du gå for at få sandheden frem?
Serien produceres af Nordisk Film Series, og vi glæder os meget til at dele den spændende efterforskning med jer til juli! 🔍👀