Forlaget Ekbátana

Forlaget Ekbátana Et forlag for ny dansk litteratur og tværkunstneriske værker. Ekbátana er stiftet i 2013 og er ejet af Christel Sunesen, cand.mag.

Modtager af Sigvaldiprisen 2023 og Diplom for påskønnelse af godt boghånd 2023, uddelt af Forening for Boghaandværk. Vi udgiver det vi brænder for: ny dansk litteratur, tværkunstneriske værker og fagbøger om kunst og kultur – og hvad vi ellers falder over, som får vores kunsthjerter til at slå hurtigere. i retorik og dansk, og freelance-redaktør på en række både fagvidenskabelige og skønlitterære udgivelser.

Så er det i morgen torsdag vi fejrer Ann Linn Palm Hansens digtsamling Jeg er allerede en anden😍 Se mere her: Release fo...
03/06/2026

Så er det i morgen torsdag vi fejrer Ann Linn Palm Hansens digtsamling Jeg er allerede en anden😍 Se mere her: Release for Ann Linn Palm Hansens Jeg er allerede en anden

Jeg spår allerede, at det bliver den skønneste fejring på det stemningsfulde Alléenberg med masser af poesi, kolde øl og drikke, dejlige mennesker og den smukkeste bog💖

Alle er velkomne, håber vi ses!

Kh Christel

"af og til vandrer det" – Ann Linn Palm Hansen: Jeg er allerede en andenUgens digt i Jyllands-Posten er fra Ann Linn Pal...
31/05/2026

"af og til vandrer det" – Ann Linn Palm Hansen: Jeg er allerede en anden

Ugens digt i Jyllands-Posten er fra Ann Linn Palm Hansens kommende digtsamling ”Jeg er allerede en anden”👌Det er så optur med Ugens digt, tak til Jyllands-Posten for det initiativ❤

Kom og fejr bog og forfatter på torsdag d. 4. juni på Alléenberg: Release for Ann Linn Palm Hansens Jeg er allerede en anden. Alle er I DEN GRAD velkomne, håber vi ses😍

Kh Christel

📌OM JEG ER ALLEREDE EN ANDEN📌
*Udk. 5. juni 2026. 112 sider inkl. 11 originale tegninger. 199 kr.*

"Jeg er allerede en anden" undersøger foranderligheden i naturen, tingene, kunsten, kærligheden, i mennesket. Det gør den ved at zoome helt ind på det konkrete: fluen, der flyver ind ad den åbne dør, kaffemaskinen, der ånder, det hvides forskellighed, trickcowboys og ikke mindst heste i galop, både sprogligt og illustrativt.

ANN LINN PALM HANSEN (f. 1984) er billedkunstner og forfatter. Hun udgav i 2019 (Shape, Color) Riso I og debuterede skønlitterært i 2021 med Igennem landskaber, og i 2024 udkom Cirkel for cirkel. Hun er aktuel med soloudstillingen MOD MOTIVET på Ordrupgaard fra 19.06-30.08.2026.

PS. Du kan også købe digtsamlingen med releaserabat via hjemmesiden, se link i kommentar.

❤Digtsamlingen "Barn i landskaber med hvidtjørn" af Marianne Larsen (1951-2025) udkommer 21. august til festivalen En so...
27/05/2026

❤Digtsamlingen "Barn i landskaber med hvidtjørn" af Marianne Larsen (1951-2025) udkommer 21. august til festivalen En sommerdag på Bellahøj❤ Hvert eksemplar frikøber 1 m2 vild dansk natur, helt i Marianne Larsens ånd🌱

Marianne Larsen var en af Danmarks største og mest elskede digtere. Hun skrev over 60 bøger og modtog i 2022 Det Danske Akademis Store Pris.

Kort før sin død sendte hun digtsamlingen "Barn i landskaber med hvidtjørn" til forlaget. Hun kaldte det “et erindringsmanuskript”, og det er netop, hvad det er: barnets forbløffede og fantasifulde blik på verden ved barndomshjemmet i Røsnæs, skrevet i Marianne Larsens umiskendelige stil, som legende let ophæver tid og sted:

ØJEBLIKKELIGST

I samme øjeblik piletræernes blade er bladest, farverne farvest, kroppen kroppest,

øjnene øjnest, stilheden stilhedest og mine ønsker ønskest om at vågne vågnest,

flyver en svaleflok svalest forbi.

På forsiden af digtsamlingen er en tegning af Marianne Larsen selv. Hun tegnede hele sit liv, og fantasidyret med skriftmånen lavede hun som 19-årig og gav mange år senere til sin ven, forfatterkollega og forlægger Asger Schnack til hans 60 års fødselsdag. Teksten lyder: ”And here the moon should have told a lying poem of the animal of here”.

Digtsamlingen udkommer til festivalen En sommerdag på Bellahøj, som fredag d. 21. august kl. 17 laver en hyldest til Marianne Larsen med bl.a. oplæsning af Asger Schnack og Dina, sange af Marie Eline Hansen og en kort tale af mig.

I Marianne Larsens ånd frikøber hver bog 1 m2 vild dansk natur, som bliver forvildet for evigt. Køberen af bogen betaler for frikøbet ved, at hver bog koster 12 kr. mere, end den ellers ville have gjort. Sammen frikøber vi med 1. oplag 800 m2 - eller hvad der svarer til en typisk dansk villagrund. Og vi fortsætter med de (forhåbentlig!) næste oplag. Tak til Forlaget URO for ideen og for at have udformet dette setup med Den Danske Naturfond🌱

Som jeg sagde til mindearrangementet for Marianne Larsen i januar: "At se og at skrive var det dyrebareste for Marianne Larsen, og hun har givet os alle en sidste gave: en ny digtsamling."

Tak❤

Kh Christel

*Barn i landskaber med hvidtjørn. Digte. 76 sider. Hæftet. Udk. 21. august 2026. Vejl. pris 192 kr. Forudbestil via link i kommentar*

Det vælter ind med fantastiske læseranbefalinger af Viggo Bjerrings spekulative roman “Skyggen af Gry”, tusind tak for d...
21/05/2026

Det vælter ind med fantastiske læseranbefalinger af Viggo Bjerrings spekulative roman “Skyggen af Gry”, tusind tak for det🙏😍 Del endelig dine tanker, vi er meget nysgerrige!

Du kan læse et udpluk her, og husk der er 25 % rabat på alle Viggo Bjerrings bøger på hjemmesiden t.o.m. 31. maj👇❤️

SKYGGEN AF GRY er en kærlighedsfortælling, en road novel og en filosofisk roman om håb, frihed og tidens væsen. Om en kvinde, der kan se fremtiden, og en mand, der hverken ønsker at se sig selv eller sin fortid i øjnene.

SKYGGEN AF GRY er Viggo Bjerrings tredje roman, og han fik sit gennembrud med romanen Verdenshjertet (2021), der blev nomineret til Weekendavisens Litteraturpris og er oversat til flere sprog. Viggo Bjerring har modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

"Skarp og intelligent roman, der på velskrevet og vellykket vis tager livtag med eksistensens store spørgsmål, samtidig ...
19/05/2026

"Skarp og intelligent roman, der på velskrevet og vellykket vis tager livtag med eksistensens store spørgsmål, samtidig med at tidsbegrebet bliver udfordret"👌

Bibliotekernes vurdering af Viggo Bjerrings roman "Skyggen af Gry" er kommet, og det er en enestående god læsning og anbefaling, hurra😍

Romanen sammenlignes bl.a. med værker af Kasper Colling Nielsen og Olga Ravn, og bibliotekerne er allerede i fuld gang med indkøb (41 and counting❤), så om en stor måneds tid kan du finde bogen der.

Hvis du ikke kan vente, så husk, at der er 25 % rabat på bogen (og Viggos andre romaner) til og med 31. maj på hjemmesiden👇☀️

Kh Christel

Så har forfatteren også mødt sin bog😍 Og er meget glad! Her en fotofortælling fra unboxing til vægfarvematch derhjemme💚🩷...
18/05/2026

Så har forfatteren også mødt sin bog😍 Og er meget glad! Her en fotofortælling fra unboxing til vægfarvematch derhjemme💚🩷

Digtsamlingen Jeg er allerede en anden af Ann Linn Palm Hansen udkommer 5. juni, og du kan læse mere og forudbestille den med rabat via link👇

Og vigtigst af alt!: Kom og fejr bogen d. 4. juni til Release for Ann Linn Palm Hansens Jeg er allerede en anden på Alléenberg, alle er velkomne😍

Kh Christel

5. (!) oplag af Viggo Bjerrings Verdenshjertet - fandme sejt💥 I den anledning er der 25 % på hans tre romaner: Verdenshj...
16/05/2026

5. (!) oplag af Viggo Bjerrings Verdenshjertet - fandme sejt💥

I den anledning er der 25 % på hans tre romaner: Verdenshjertet, Hjertets geometri og den helt nye & vilde Skyggen af Gry😍

Så er du klar til en totalt spekulativ pageturner-sommer⛱️ Tilbuddet gælder til og med 31. maj.

Kh Christel

Hold nu op, en smuk bog! Ann Linn Palm Hansens debut-digtsamling “Jeg er allerede en anden” er kommet fra tryk, og den e...
14/05/2026

Hold nu op, en smuk bog! Ann Linn Palm Hansens debut-digtsamling “Jeg er allerede en anden” er kommet fra tryk, og den er præcis, som vi havde drømt om!

Og se lige, hvor vildt et sæt hendes tre bøger er sammen😍 Alle med omslag af Ann Linn Palm Hansen, og i hendes kommende digtsamling er der også 11 originale tegninger i👌

Tak til Simon Kristensen for flotteste sats (lavet i Shinkansen i 12 kilometers højde med 300 kilometer i timen!), og tak til Statens Kunstfond, som har støttet udgivelsen❤️

Kom og fejr med os til Release for Ann Linn Palm Hansens Jeg er allerede en anden d. 4. juni på Alléenberg, alle er velkomne! Du kan også forudbestille den på forlagets hjemmeside med releaserabat (se link i kommentar👇).

OM JEG ER ALLEREDE EN ANDEN
Udk. 5. juni, 112 sider, hæftet, 199 kr.

"Jeg er allerede en anden" undersøger foranderligheden i naturen, tingene, kunsten, kærligheden, i mennesket. Det gør den ved at zoome helt ind på det konkrete: fluen, der flyver ind ad den åbne dør, kaffemaskinen, der ånder, det hvides forskellighed, trickcowboys og ikke mindst heste i galop, både sprogligt og illustrativt.

Jeg forestiller mig at livet er et ansigt
med pande
øjne
næse
mund
kinder og hage
med udtryk, fremtoning og skønhed.

Med fejl og mangler
med temperament og øjenbryn.

Jeg forestiller mig at livet træder frem
rækker mig sin hånd og præsenterer sig selv.

ANN LINN PALM HANSEN (f. 1984) er billedkunstner og forfatter. Hun udgav i 2019 (Shape, Color) Riso I og debuterede skønlitterært i 2021 med Igennem landskaber (Asger Schnacks Forlag), og i 2024 udkom Cirkel for cirkel. Hun er aktuel med soloudstillingen MOD MOTIVET på Ordrupgaard fra 19.06-30.08.2026.

Foto: Lærke Posselt

De bedste bøger er måske ikke altid dem, alle er enige om?❤3 hjerter i Politiken og en lunken anmelder, ekstrem begejstr...
12/05/2026

De bedste bøger er måske ikke altid dem, alle er enige om?❤

3 hjerter i Politiken og en lunken anmelder, ekstrem begejstring i Atlas Magasin, hos Soundvenue var anmelderen "nødt til at læse bogens sidste 100 sider i ét hug" for at få ro, og litteraturdk er også begejstret og mener, at det er hans bedste bog til dato og kalder Viggo Bjerrings forfatterskab for unikt👌❤

Og så en helt masse dejlige beskeder i indbakkerne med læsere, der har taget “Skyggen af Gry" til sig og synes, at det er den vildeste filosofiske banger, tak!😍

Forlæggeren her er i hvert fald ikke i tvivl om, at det er en spekulativ pageturner uden lige, og du kan i den grad glæde dig til en vild og helt særegen læseoplevelse💥

Kh Christel

“Spekulativ, sjov og filosoferende”💥I dag udkommer Viggo Bjerrings Skyggen af Gry, og den har fået den ovenud enestående...
08/05/2026

“Spekulativ, sjov og filosoferende”💥

I dag udkommer Viggo Bjerrings Skyggen af Gry, og den har fået den ovenud enestående og dybdegående anmeldelse i Atlas Magasin af Esther Grünbaum (link i kommentar):

“Foreningen af de filosofiske overvejelser og det engagerende plot er ekstremt vellykket i Skyggen af Gry.”

“På trods af at være filosofisk er Skyggen af Gry hverken sprogligt indviklet eller svær at forstå. Den er derimod action-præget og humoristisk.”

Kæmpehurra & tak for den læsning😍 Find Skyggen af Gry i din boghandler eller via forlagets hjemmeside👌

Kh Christel

Adresse

Valbygårdsvej 34b
Valby
2500

Telefon

+4529248379

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Forlaget Ekbátana sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Forlaget Ekbátana:

Del

Type