JA TAK - Viby Sj. omfartsvej

JA TAK - Viby Sj. omfartsvej Sidens formål er at oplyse og informere om de fordele Viby Sjælland kan opnå, ved etablering af en omfartsvej. En omfartsvej sikrer og skåner by, og bymidte.

Den har desuden til formål at bidrage positivt til forundersøgelsen som et flertal i Roskilde Byråd har vedtaget i budgetforliget for 2022 I forbindelse med budgetforliget for 2022, blev et flertal i Roskilde Byråd, enige om at finansiere en forundersøgelse af behovet for en omfartsvej ved Viby Sj. Siden sammenlægningen af Ramsø kommune, med Roskilde Kommune, har der stort set ikke været investere

t i infrastrukturen i Viby. Behovet for nye og fremtidssikrede veje i Viby er derfor udtalt og meget tiltrængt. I strukturplanen for Viby Sjælland, er der indtegnet et vejforløb for en potentiel omfartsvej. Om det skal være det endelige forløb, eller om andre muligheder skal undersøges, må være op til forundersøgelsen. Uanset hvilket forløb omfartsvejen får, er behovet stort og meget presserende. I Viby Sjælland er der, trods svære kår for erhvervslivet, nogle store virksomheder, der alle har behov for tung transport til/fra deres adresser. CP, Beton fabrikken og Bygma er et par af de store virksomheder, men også dagligvarebutikker har en del tilgang af tunge lastbiler og varevogne. I postnummer 4130, er der faktisk registreret mere end 600 CVR-numre. Det antal af virksomheder har en direkte forbindelse med mængden af trafik. Både trafik relateret til medarbejdere og vareleveringer. Viby Sjælland er skåret over af en jernbane, viadukter, og broer med vægt begrænsninger. Det besværliggør trafikken for alles vedkommende. I de næste mange år, vil der være trafik i forbindelse med opbygningen af Skousbo, og senere Kavsbjerggård. Samlet set, udbygges Viby Sj. Med næsten 25% ny matrikel masse. Det er klart at det arbejde ophører på et tidspunkt, men når disse boliger står færdige, vil beboerne have behov for at komme til og fra deres bolig. Min. 25% flere biler og trafikanter.

1. I strukturplanen for Viby Sj. Fra 2014, er vejen indtegnet med et helt andet forløb. https://4130-viby.dk/.../strukturbillede-viby-sj%C3...

Samme billede benyttes i Mobilitetsplanen fra 2016, hvor netop problemet med tung trafik adresseres og behovet for en omfartsvej beskrives. https://www.roskilde.dk/.../vedtaget_trafik...

På side 11, kan man i punktform læse om fokuspunkterne ved udbygning af infrastrukturen i Viby. På side 14, kan man i øvrigt læse om anbefalingerne til et ligebenet kryds ved Grønningen/Bygma. Det kryds man valgte at spare væk! På side 48, kan man læse om økonomien. På side 50, kan man læse, og finde henvisninger til byrådsbeslutningerne om emnet.

2. En omfartsvej giver god mening, da man derved sikrer at den tunge trafik går uden om Viby, og ikke skal krydse jernbanen helt ude ved Gadstrup/Ramsømagle.

3. En omfartsvej fjerner behovet for at udvide viadukten, og derved sikrer man en begrænset trafikmængde igennem Dalen. Viadukten ved Dalen bør fortsat udvides, for at sikre sikker skolevej for de krydsende elever der skal til hhv. Viby Skole i Dåstrup, eller afd. Ørstedvejen.

4. En Omfartsvej giver god mening, da man nedsætter trafikmængden på den sidste del af Vibyvejen, forbi Emilsgave, og den nederste indkørsel til Vibygårdsvej.

5. En Omfartsvej giver god mening hvis man vil hjælpe det hårdt trængte erhvervsliv i Viby, med at få leveret og sikret deres vareflow. A:
Varebiler der kommer over Ørsted (f.eks. fra Køge siden) skal køre en omvej på 8,2 km, for at levere varer på Grønningen
Ved en omfartsvej ca. det halve. Alternativt er den direkte rute via viadukten 1,5 km. B:
Varebiler der kommer over Ørsted (f.eks. fra Køge siden) skal køre en omvej på 8,2 km, for at levere varer ved bagsiden af Assendløse (Sydligste punkt for Roskilde Kommune) skal køre over Roskilde, via Ringstedvej, til Osted/Shell krydset, over Borup, og ind fra bagsiden, da tung trafik ikke må krydse Osted Friskole. Dette er blot et par eksempler på de lange omveje gods og varebiler skal tage for at levere varer i Viby. Eksemplerne er mange, og begrænser sig ikke udelukkende til de ovennævnte eksempler. Hvis man vil sikre at begrænse CO2 udledning fra tung trafik, er der her eksempler på at den kan halveres!

6. HVIS omfartsvejen krydser ved Friskolen, undgår man at trafikken skal ind til skolen ved indkørslen af Vibygårdsvej, og igennem Gl. Viby. Et kryds på bagsiden af Friskolen er også et ønske fra Friskolens side, og skitseres i deres oplæg til placering af en multihal.

7. Ved udvidelse af Viby, med 20-25% ny boligmasse, giver det i den grad mening at man sikrer trafikflow FØR alt stopper til ved indfaldsvejene til Viby. Uanset hvor gode pendler forhold man tilbyder borgerne, vil trafikmængden i og omkring Viby stige betydeligt.

Adresse

Stationen
Viby
4130

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når JA TAK - Viby Sj. omfartsvej sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del