10/09/2026
“Problemet i dansk badminton er ikke mangel på gode intentioner eller ressourcer.
Problemet er manglen på tydeligt ansvar, klare prioriteringer og målbar opfølgning.”
……af Bo Jensen
Link ⤵️
—————————————————————————-💚—
Badminton Danmark svigter bredden i dansk badminton.
Dansk badminton har gennem mange år leveret resultater på internationalt topniveau. Men fundamentet under resultaterne er klubberne, de frivillige, trænerne og de mange spillere, som hver uge holder sporten levende i hele landet.
Siden 2014, hvor Badminton Danmark og DGI Badminton indgik et tæt samarbejde i regi af Bevæg Dig for Livet – visionen, har Badminton Danmark i vidt omfang overladt arbejdet med klub- og breddeudvikling til DGI Badminton og de regionale landsdelsforeninger. Samarbejdet var ikke i sig selv en fejl. Fejlen var, at Badminton Danmark samtidig reducerede sin egen udviklingskapacitet og svækkede den direkte forbindelse mellem forbundet og klubberne.
Tolv år senere er ansvaret fortsat uklart, den økonomiske gennemsigtighed begrænset, og den seneste samarbejdsaftale mangler klare og målbare indsats-, udviklings-, og resultatmål.
Samtidig kæmper mange klubber med frivillighed, trænerrekruttering, ungdomsmiljøer og daglig drift. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om organisationsmodellen skal evalueres, men hvordan Badminton Danmark igen tager et tydeligt medansvar for breddens udvikling.
Dansk badminton har gennem årtier været en af landets mest succesfulde idrætsgrene. Internationale medaljer, stærke landshold og en lang tradition for talentudvikling har skabt stolthed og synlighed omkring sporten.
Men fundamentet under resultaterne ligger ikke i Brøndby eller på de nationale træningscentre. Fundamentet ligger i de mange lokale klubber, hvor tusindvis af frivillige, trænere, ledere og spillere hver uge holder badmintonlivet i gang.
Derfor bør udviklingen af klubberne og bredden være en af Badminton Danmarks absolut vigtigste opgaver.
Spørgsmålet er, om det reelt fortsat er tilfældet, eller om det blot ender med gode intentioner?
Min vurdering er, at Badminton Danmark siden 2014 gradvist har fjernet sig fra klubbernes hverdag og i stigende omfang har overladt ansvaret for udviklingen af bredden til DGI Badminton og de regionale landsdelsforeninger.
Det har skabt større afstand mellem forbundet og klubberne, mindre gennemsigtighed omkring ansvar og økonomi samt en situation, hvor mange af de udfordringer, klubberne står med i dag, er både velkendte og dokumenteret, men forblevet uløst.
•••• ▪️ ••••
2014: Et fornuftigt samarbejde med en alvorlig konstruktionsfejl
Da Badminton Danmark og DGI Badminton i 2014 indgik samarbejdet under Bevæg Dig for Livet-visionen, var det på mange måder et naturligt og rigtigt skridt.
De to organisationer havde allerede etableret samarbejder omkring blandt andet IT-systemer, turneringsadministration og en række fælles aktiviteter. Ambitionen om at styrke badminton på tværs af organisationerne var derfor både logisk og nødvendig.
Problemet var ikke samarbejdet i sig selv.
Problemet var den måde, samarbejdet blev organiseret på.
I forbindelse med aftalen valgte Badminton Danmark at afvikle sine egne udviklingskonsulenter og i praksis placere hele ansvaret for klub- og breddeudviklingen hos DGI Badminton og de 14 regionale landsdelsforeninger.
Dermed opgav forbundet den direkte kontakt og dialog til mange af de klubber, som udgør grundlaget for dansk badminton.
Mens samtlige af de andre specialforbund under DIF, som også deltog i BDFL – samarbejdet, fastholdt egne udviklingsressourcer og den direkte relation til klubberne, opbyggede Badminton Danmark en model, hvor ansvaret for udviklingen blev placeret hos en ekstern samarbejdspartner.
Det var efter min opfattelse en strategisk fejl, som fortsat præger dansk badminton.
•••• ▪️ ••••
En model med uklart ansvar
Siden 2014 har kredsene mange steder forsøgt at skabe et tættere samarbejde med de lokale DGI-landsdelsforeninger.
Intentionerne har været gode, men samarbejdet har ofte været udfordret af, at de to organisationstyper arbejder under meget forskellige vilkår.
Kredsene er frivilligt drevne politiske organisationer med begrænsede ressourcer og få praktiske muligheder for at understøtte klubberne direkte.
Landsdelsforeningerne er professionelle organisationer med ansatte konsulenter og egne økonomiske prioriteringer.
Det skaber en strukturel ubalance.
Når klubberne står med konkrete udfordringer omkring frivillighed, trænerudvikling, medlemsfastholdelse eller organisering, er det ofte uklart, hvem der reelt har ansvaret for at hjælpe.
Badminton Danmark henviser til samarbejdet med DGI Badminton.
DGI Badminton henviser til sine konsulenttilbud i de enkelte landsdelsforeninger.
Kredsene har på ingen måde ressourcerne til selv at løfte opgaven.
Resultatet er, at mange klubber oplever at stå alene.
•••• ▪️ ••••
Hjælpen findes – men ofte mod betaling
I dag kan klubberne få bistand fra DGI Badminton og de respektive landsdelsforeninger til en række udviklingsområder:
• udvikling af træningsmiljøer
• rekruttering af frivillige
• bestyrelsesudvikling
• markedsføring og kommunikation
• MiniTon og andre aktiviteter
Det er i sig selv positivt.
Udfordringen opstår, når adgang til hjælp i stigende grad bliver afhængig af klubbens økonomiske formåen.
Mange af de tilbud, der udbydes, er betalingsydelser. For større klubber er det sjældent et problem. For mindre klubber med begrænsede ressourcer kan det derimod være svært at prioritere.
Dermed risikerer hovedparten af de klubber, som har størst behov for hjælp, også at være dem, der har sværest ved at få adgang til den.
•••• ▪️ ••••
2018-2021: Da samarbejdet faktisk blev målbart
Selv om konstruktionen fra 2014 efter min vurdering var problematisk, skal det samtidig anerkendes, at samarbejdsaftalen for perioden 2018-2021 indeholdt en række positive elementer.
Der blev formuleret konkrete indsatsområder, udviklingsmål og resultatkrav.
For første gang var det muligt systematisk at følge op på, hvad samarbejdet skulle levere, og hvordan resultaterne kunne vurderes.
Det skabte et bedre grundlag for styring og evaluering.
Det skabte markant fremgang i både medlemstallet og udbud af breddeaktiviteter.
Det var derfor også naturligt, at der frem mod aftalens udløb blev arbejdet med en ny og opdateret version af samarbejdet.
Men her stoppede udviklingen.
•••• ▪️ ••••
2022-2025: Fra mål til hensigtserklæringer
Da den eksisterende aftale udløb ved udgangen af 2021, evnede Badminton Danmarks hovedbestyrelse ikke at få godkendt en ny version med tydelige mål og resultatkrav.
I stedet blev den gamle aftale reelt videreført uden en klar plan for samarbejdets fremtidige retning.
Først i 2025 blev en ny aftale politisk godkendt.
Problemet er, at den nye aftale efter min vurdering ikke indeholder den samme tydelighed omkring ansvar, indsats- og udviklingsmål samt måling af resultater, som tidligere aftaler gjorde.
Dermed bliver det vanskeligere at vurdere, hvad samarbejdet skal levere og, hvem der skal holdes ansvarlig, hvis udviklingen udebliver.
Når mål bliver erstattet af løse hensigtserklæringer og vagt formuleret intentioner, bliver det også vanskeligere at skabe reel forandring og udvikling.
•••• ▪️ ••••
Klubberne mærker konsekvenserne
I dag kæmper mange breddeklubber med velkendte udfordringer:
• rekruttering og fastholdelse af frivillige
• organisatorisk drift og strategisk retning
• trænerrekruttering
• fastholdelse og udvikling af ungdoms- og seniorafdelinger
• adgang til faciliteter og attraktive haltider
Ingen af disse udfordringer er nye.
Tværtimod.
De har været kendt i mange år.
Alligevel er det svært at få øje på en samlet, målbar og langsigtet strategi for, hvordan de skal håndteres.
Det er særligt problematisk, fordi klubbernes hverdag i sidste ende er afgørende for både medlemsudvikling og talentudvikling.
Der findes ingen stærke talentmiljøer uden stærke klub- og træningsmiljøer.
•••• ▪️ ••••
Ressourcerne findes allerede
Økonomi bliver tit fremhævet som en væsentlig barriere for mere aktiv hjælp og support til klubberne.
Men både Badminton Danmark og kredsene råder over betydelige økonomiske ressourcer.
Kredsene har gennem mange år opbygget solide egenkapitaler gennem medlemskontingenter og aktiviteter, mens forbundet fortsat råder over en væsentlig egenkapital på nationalt niveau, på trods af, at man de sidste 4 år har haft store underskud på driften og reduceret egenkapitalen med over 4 mio. kr.
Den centrale udfordring synes derfor ikke at være mangel på penge.
Udfordringen er prioriteringen af dem.
Hvis målet er at styrke klubberne og fundamentet under dansk badminton, bør en langt større del af ressourcerne investeres direkte i udviklingsindsatser tæt på klubberne.
Ikke gennem fælles indsatser med DGI
Badminton og de enkelte landsdelsforeninger, da landsdelsforeningernes økonomiske og administrative prioriteringer ikke er tilstrækkeligt gennemsigtige for klubberne og kredsene. Det gør det vanskeligt at vurdere, om de midler, der genereres på badmintonområdet, i tilstrækkelig grad føres tilbage til klubudviklingen.
Investeringerne bør derfor målrettes direkte indsatser fra Badminton Danmark organisationen rettet mod de klubber, som har størst behov for hjælp.
•••• ▪️ ••••
Hovedbestyrelsen kender udfordringerne
Referater fra hovedbestyrelsens møder viser, at ledelsen gennem flere år har været opmærksom på problemerne.
Man drøfter klubudvikling, breddeindsatser og behovet for nye initiativer.
Der nedsættes arbejdsgrupper, gennemføres analyser og arbejdes med beskrivelser af udfordringerne.
Man igangsatte bl.a. i 2022 et stort ambitiøst projekt ”Levedygtige klubber” men, hvad kom der ud af projektet, hvorfor blev det lukket ned igen, har man delt erfaringerne og læringen fra projektet med klubberne? Det ved ingen, for informationen fra Badminton Danmark har været ikke eksisterende.
Men erkendelse af problemerne er ikke det samme som løsninger.
Efter mere end tolv års samarbejde med DGI Badminton bør fokus ikke længere være at definere, hvad breddeudvikling er eller, hvori udfordringerne består.
Fokus bør være på levering af konkrete indsatser og resultater som rent faktisk hjælper klubberne.
Og her er det vanskeligt at se, at udviklingen og indsatserne fra Badminton Danmark står mål med udfordringernes omfang.
•••• ▪️ ••••
Hvad bør der ske nu?
Hvis dansk badminton skal styrkes på lang sigt, kræver det efter min opfattelse tre grundlæggende ændringer.
• For det første skal Badminton Danmark genetablere en stærkere og mere direkte relation og dialog til klubberne. Det er ikke nok kun at tale om inddragelse, involvering og medindflydelse ved festlige lejligheder – det skal udleves i praksis på daglig basis.
• For det andet skal samarbejdet med DGI Badminton redefineres og baseres på klare mål, synlige prioriteringer og løbende offentlig evaluering.
• For det tredje skal en større del af de eksisterende ressourcer investeres direkte i klubudvikling, frivillighed, trænerudvikling og medlemsvækst.
Klubberne skal ikke alene betragtes som modtagere af beslutninger.
De skal være aktivt involveret i udviklingen af dem.
•••• ▪️ ••••
Konklusion
Problemet i dansk badminton er ikke mangel på gode intentioner eller ressourcer.
Problemet er manglen på tydeligt ansvar, klare prioriteringer og målbar opfølgning.
Samarbejdet mellem Badminton Danmark og DGI Badminton blev etableret med ønsket om at styrke sporten. Men når ansvaret for udviklingen bliver uklart, og kontakten til klubberne svækkes, risikerer konsekvenserne at ramme hele fundamentet under sporten.
En stærk talentudvikling kræver en stærk og velfungerende bredde.
En velfungerende bredde kræver stærke klubber.
Og stærke klubber kræver mere end arbejdsgrupper og hensigtserklæringer. De kræver ledelse, prioritering og handling.
Det er den opgave, Badminton Danmark nu bør tage alvorligt og påtage sig og ikke kun tale om, når der er valg til hovedbestyrelsen. Man kan ikke blot overlade klubudviklingen til andre og samtidig fastholde, at forbundet leder udviklingen af dansk badminton.
Spørgsmålet er blot, om den nuværende hovedbestyrelse i samarbejdet med den administrative og sportslige ledelse i Badminton Danmark reelt evner at påtage sig både ansvaret og opgaven. De fleste af dens medlemmer har efterhånden siddet på deres poster i en længere årrække, vi taler om 10 – 15 år eller mere, så man kan have sin tvivl om, hvorvidt det er herfra løsningerne på de aktuelle udfordringer skal komme.
—————————————————————————-💚—
