
11/09/2025
I dag var 77 personer i audiens hos Hans Majestæt Kongen, der cirka hver anden mandag afholder offentlig audiens på Christiansborg Slot.
Kongehuset har en lang tradition for, at enhver med et særligt ærinde kan anmode om foretræde for regenten. Ved audiens har man mulighed for personligt at takke Kongen, for eksempel for tildeling af en kongelig orden, en medalje, en udnævnelse eller for Kongens deltagelse ved en begivenhed.
Her ses en række af dagens audienssøgende:
🏅Laborant på Aarhus Universitet Rita Rosendahl fra Randers takkede for Fortjenstmedaljen.
🏅 Fhv. Senior Operations Manager i LEMAN A/S Hans Festersen fra Gråsten takkede for Belønningsmedaljen.
🏅Senior IT-specialist i Skov A/S Peter Almer Frederiksen fra Bryrup takkede for Belønningsmedaljen.
🏅Butiksassistent i Coop Danmark A/S Bente Cathrine Nielsen fra Ribe takkede for Belønningsmedaljen.
🏅Fhv. landbrugsrådgiver i Nordea Bank Danmark A/S Bjarne Møller fra Kibæk takkede for Belønningsmedaljen.
🏅Dagplejer i Odense Kommune Kirsten Danielsen fra Odense takkede for Fortjenstmedaljen.