16/08/2026
Den sidste tid har været ualmindeligt hård.
Jeg mistede min vandrebror, Stian 💔
Halvanden uge senere mistede jeg min kære fætter Rolf Olav til en cancer, ingen af os vidste om.
Heller ikke Rolf Olav selv
Han har fred nu 💔
Og midt i det hele blev min smukke, dejlige, skønne søster syg.
Jeg rejste op til Alta for at fejre hendes fødselsdag sammen med hende.
Men hun blev syg
Så syg
Og måtte indlægges på Hammerfest sygehus
Hun kæmper stadig, men det går fremad 💚
Jeg sad i en stol ved siden af hendes seng i to døgn
Lyttede til hendes vejrtrækning
Og pludselig sad jeg ikke kun dér sammen med min søster
Jeg var tilbage ved de sidste dage med vores mor
Den vejrtrækning
Den frygt
De minder
Det var ubeskriveligt hårdt at rejse fra min søster i torsdags.
Jeg følte mig som verdens dårligste søster
Jeg havde en billet
Aftaler
Og en ferie, som jeg egentlig helst ville aflyse
Men lægen fortalte mig, at det gik den rigtige vej med hende.
At jeg burde tage afsted
Så nu sidder jeg på en balkon på Lesvos
Jeg hører havets brusen og græsk musik
Jeg sidder her sammen med min eneste ene, som jeg elsker at holde ferie med.
Og samtidig tjekker jeg min telefon hele tiden for gode nyheder fra det fantastiske personale, der passer på min søster.
En del af mig er her
En anden del af mig vil bare rejse tilbage og sætte mig i stolen ved siden af hendes seng.
Det er nogle mærkelige modsætninger at rumme
At være taknemmelig for at være her og samtidig ønske sig et helt andet sted hen.
At vide, at det var okay at rejse – og alligevel føle, at jeg svigtede ved at gøre det.
At høre havet og musikken – og samtidig lytte efter en telefon.
Konfliktfyldte tanker og følelser
Og en mental udslidthed, der kunne skrives bøger om.
Det er det, der er sket i min verden de sidste to uger.
Sorg og mere sorg
Bekymringer og angst
Og sorg og mere bekymring
Lige nu prøver jeg egentlig bare at være i det hele💚
